»I 1984 befandt Hilma Hooker sig nær Bonaire, da skibet tilsyneladende fik motorstop og kaptajnen bad om tilladelse til at blive bugseret til havnen her i provinshovedstaden Kralendijk.

Læs også: Ti strande kendt fra film

Hvad enten havnemyndighederne selv blev mistænksomme eller de fik et tip, blev resultatet, at politi og toldere gik ombord og foretog en grundig inspektion af det faldefærdige skib. Gemt mellem et ægte og et falsk skot opdagede de over et ton marihuana, og besætningen blev arresteret.«

Vores dykkerguide Philip er i gang med at fortælle historien om smuglerskibet Hilma Hooker, der nu ligger på havbunden ud for den lille caribiske ø Bonaire. Vraget er en attraktion for de mange dykkere, som tager til Bonaire for at opleve koralrevene og det særdeles artrige havmiljø, der er karakteristisk for øen. Hele havet omkring hele Bonaire er en maritim nationalpark, og koraller, fisk, krebsdyr og alle andre vandlevende organismer ser ud til at trives under beskyttelse af de håndfaste fredningsbestemmelser. At havet er sikret mod alt fra spildevandsudledning til dynamitfiskeri, kommer både lokalbefolkning og turister til gode, også selv om man ikke dykker. Bonaire har regionens klareste badevand, og egner sig også til svømmeture blot med snorkel og maske.

En halv time efter Philips introduktion er jeg selv på 30 meters dybde, og svømmer rundt inde i Hilma Hookers lastrum.
Herfra kan jeg se ud på de omkringliggende koralrev og konstatere, at rygterne om Bonaires klare vand ikke er overdrevne. Sigtbarheden er bemærkelsesværdig god, og selv striberne på stor barracuda, der svømmer mindst 20 meter borte, kan ses ganske tydeligt. Jeg runder ydersiden af vraget og passerer skruen, der stikker op i en skrå vinkel og efterhånden er blevet helt dækket af koraller i alle regnbuens farver.

Tilbage i 1984 forsøgte myndighederne forgæves at opspore Hilma Hookers oprindelse. Den truende anklage om marihuana-smugleri afholdt ejerne fra at give sig til kende, og efter flere måneder var Hilma Hooker totalt ramponeret, og der var fare for, at skibet ville synke inde i Kralendijks havn. Det blev besluttet at bugsere det væk, men skroget var på det tidspunkt utæt og sprunget så meget læk, at pumperne ikke kunne følge med. Bugseringen måtte derfor opgives efter få kilometer og myndighederne lod Hilma Hooker synke i havet, til glæde for de lokale dykkere, og siden også for store muræner og havaborrer samt hundreder af småfisk og krebsdyr, der nu har fundet et tilholdssted i det gamle smuglerskib.      

Bonaire bliver som regel kun nævnt i sammenhæng med de to øvrige »ABC-øer«. Aruba, Bonaire og Curacao ligger mellem 25 og 80 kilometer fra Venezuelas kyst, og som en del af de tidligere Nederlandske Antiller er det indtil videre fortrinsvis hollandske turister, som besøger de tre øer. Der er dog andre nationaliteter, der har opdaget, at Caribien har nogle småpletter med maleriske småbyer, gode strande og en imødekommende og venlig lokalbefolkning, men foreløbig er det Curacao og især Aruba, som har fået al opmærksomheden. Ganske få danskere har således været på Bonaire, der med sit areal på kun 290 kvadratkilometer (omtrent samme størrelse som Langeland), inklusive den lille naboø Klein Bonaire, ellers har mange af de samme tilbud som Caribiens mere populære mål.

Bonaire har modsat sine to søster-øer status som hollandsk kommune. Aruba meldte sig ud af de Nederlandske Antiller i 1986, og Curacao gik omend noget tøvende samme vej, da sammenslutningen officielt blev endeligt opløst som selvstændig enhed i 2010. Befolkningen på Bonaire var i tvivl til det sidste, men endte med at vælge at få status som en almindelig kommune i Holland, dog med amerikanske dollar som officiel valuta i stedet for Euro, hvilket betyder, at selv om Bonaires dyreliv, planter og landskab fremstår særdeles eksotisk, er trafik, sundhedsvæsen, kommunikation og indrejseformaliteter tydeligt præget af den nordeuropæiske tradition.

Mellem dykkene benytter vi middagspausen til hver dag at prøve nye frokostretter i Bonaires mange udmærkede restauranter. Denne dag har vi placeret os i en udendørs restaurant lige ved havet, hvor vi har selskab af nogle helt usædvanlige gæster. 10-15 leguaner ligger og døser omkring bordene.

De caribiske leguaner møder over det meste af øen, men deres antal daler i et alarmerende tempo. Historisk har lokalbefolkningen overalt på Antillerne anvendt leguaner som et populært kosttilskud, både stegte og som vigtigt element i supper. Leguaner smager nogenlunde som kylling, og da de er utroligt nemme at fange, er det ikke underligt, at der bliver færre af dem. På Bonaire har en lokal miljøgruppe derfor taget initiativ til at beskytte leguanerne, og der er planlagt særlige skilte med »Leguaner krydser vejen« for at forhindre trafikdrab.    

Vi bestiller drikkevarer og forretter, og leguanerne ignorerer helt vores tilstedeværelse, men da den grønne salat bliver sat på bordet, kommer der pludselig liv i de ellers dovne dyr. Leguaner er vegetarer, og når man tilbyder et salatblad under bordet, lader de store krybdyr sig gerne håndfodre, inden de igen går ud i solen for at oplade deres vekselvarme kroppe. Leguanerne er uden for fare her, selv om de befinder sig midt i en restaurant, og forhåbentlig vedbliver øglerne med at være så talrige, at de også fremover kan regnes med på listen over Bonaires mange attraktioner. 

Tilbage på skibet gøres klar til eftermiddagens dykning. Dykkerguiden PhiIip forbereder os på, at vi denne gang har chance for at se en fisk, der normalt slet ikke lever i Caribien.

Historien forlyder, at en dykker i oktober 2009 opdagede en ny, farvestrålende fisk ved Bonaires koralrev. Fisken blev identificeret som en dragefisk, en smuk stribet fiskeart på op til 30 centimeter i længden, der er nemt genkendelig på sine talrige spidse og giftige pigge, der stikker frem fra finnerne. Den er ikke det fjerneste aggressiv over for mennesker, og man kan roligt nærme sig, når man blot ikke rører direkte ved fisken. Dragefisken hører imidlertid hjemme fjernt fra Bonaire, og dens naturlige levested er koralrevene i det indiske ocean og Stillehavet.

I første omgang blev den nye fisk betragtet som en spændende nyhed, men det viste sig hurtigt, at dragefiskene tilpasser sig særdeles godt til den nye tilværelse i Caribien, og deres antal voksede nærmest eksplosivt.

Selv om dragefisk ikke er dødeligt giftige, og de normalt ikke generer hverken badegæster eller dykkere, er der tale om overordentligt effektive rovfisk, der jager i mindre grupper. De oprindeligt forekommende småfisk har intet forsvar mod den nye fjende, og nu anses dragefisk som en trussel mod det oprindelige kystmiljø overalt i Caribien.

Særligt uddannede dykkere fra nationalparkadministrationen på Bonaire indfanger dagligt adskillige eksemplarer for at forhindre yderlige spredning. Og dykkere og snorklere opfordres i dag til at melde, hvor de ser eventuelle dragefisk til dette koralrevspoliti, der efterfølgende foretager selve »arrestationen«.
Vi så ingen dragefisk. Og man kan håbe, at det indikerer, at Bonaires fiskepoliti fungerer efter hensigten.

En båd fyldt med italienske delikatesser
En af Bonaires bedste restauranter er italiensk og ligger i et ombygget brasiliansk smuglerskib.
Eftermiddagssolen får asfalten til at flimre af varmedis, da vi spadserer fra vores hotel mod Kralendijks centrum, hvis man kan tale om »centrum« i en by med knap 4.000 indbyggere. Vi drejer fra hovedvejen Kaya Grandi ned mod den idylliske kystpromenade, hvor barer og souvenirbutikker samt de fleste af byens mange restauranter er placeret. Flere lystbåde er ankret op, og mellem de mange lokale fartøjer ses også en del med flag fra både Europa og USA, der vidner om Bonaires popularitet som stop på langturssejlernes rute.
Et af spisestederne, godt 100 meter fra kysten, er indrettet på et skib. »La Barca«, hedder det, og efter et fremragende måltid med alle de italienske klassikere i førsteklasses versioner spørger jeg Sherdeuna, den unge kvinde som serverer, om skibets historie og om hvordan en italiensk restaurant er endt i en hollandsk kommune i Caribien.

På trods af sine blot 19 år viser Sherdeuna sig faktisk at være restaurantens bestyrer, og hun beretter gerne om den specielle baggrund for restauranten. Hun fortæller, at båden oprindeligt hed »Centu« og blev bygget i Brasilien omkring år 1930. I starten var det en fiskerbåd, men den blev ombygget i 1970erne og forsynet med en kraftig motor, og siden blev den mest brugt som smuglerskib på ruter mellem Brasilien og de forskellige øer i Caribien. »Centu« var på togt i 1999, da orkanen Lenny ramte Caribien og blæste skibet på grund på Bonaire, næsten helt op, hvor den står nu. For seks år siden købte en fastboende italiener grunden med skibet på, og han startede en restaurant, men uden den store succes. Sherdeuna blev kæreste med italieneren for nogle år siden, og da de efterfølgende gik fra hinanden og han rejste tilbage til Europa, købte Sherdeunas mor restauranten, mens hendes bror, som er uddannet kok, overtog køkkenet.

»Siden vi blev en hollandsk kommune, er der kommet regler for opsamling af hundelorte, for parkering, affaldssortering og meget mere, men jeg er sikker på at det samlet set er en fordel for øen. Her bliver renere, rarere og mere attraktivt for både turister og os fastboende. Der ankommer allerede nu flere turister, og restauranten har masser af kunder, endda næsten uden annoncering. Vi driver et ægte familieforetagende, og det går ganske godt, ikke mindst fordi mange af de store krydstogtskibe nu har ophold på Bonaire«, siger Sherdeuna.
 

5 udflugter

Washington/Slagbaai Nationalpark
Den nordligste del af Bonaire er et fredet naturområde, der er velegnet til både vandreture og cykling. Det er et af de bedste steder at se blandt andet flamingoer og papegøjer. Bonaires halvtamme leguaner er ligeledes talrige i nationalparken. Man kan tage en taxi fra Kralendijk eller man kan cykle turen på halvanden time. Husk at medbring rigeligt med drikkevand. For de fugleinteresserede kan det anbefales at hyre den lokale ornitolog Jerry C. Ligon som guide.
jcligon@gmail.com

Curacao
Curacao ligger midt mellem Bonaire og Aruba. Det er den største af ABC øerne, og hovedstaden Willemstad med 125.000 indbyggere er det nærmeste, man kommer en storby på de hollandske antiller, komplet med et historisk bycentrum, der er på UNESCOS liste over »World Heritage Sites«. Talrige mindre sandstrande og nogle smukke drypstenshuler er sammen med Willemstad Curacaos vigtigste attraktioner. Curacao er også ABC-øernes centrum når det gælder flyforbindelser. 
Dutch Antilles Express (lydae.com) og Insel Air (ly-inselair.com) har daglige afgange mellem Bonaire og Curacao.

Nationalparken Klein Bonaire
Bonaires lille naboø er synlig fra det meste af vestkysten, og hele Klein Bonaire er en fredet nationalpark uden boliger, restauranter eller andre faciliteter. Her er nogle af de bedste strande, blandt andet »No Name Beach«, som kan opleves på en dagstur. Selskabet »Good Return Bonaire« har daglig afgang kl. 9.30 og 13 med bådtaxi fra kajen i Kralendijk. Retur fra Klein Bonaire kl. 13.30 og 17.
goodreturnbonaire.com

Aruba
Bonaire har ikke så mange af de klassiske caribiske palmeomkransede postkortstrande, så hvis man drømmer om kilometervis af perfekte sandstrande, bør man tage til Aruba, en af Caribiens mest populære rejsemål, som hvert år besøges af over en million turister. Her er et aktivt natteliv og alle de aktiviteter, man  forbinder med sol, sand og vand.
Dutch Antilles Express (flydae.com) og Insel Air (fly-inselair.com) har forbindelser mellem Bonaire og Aruba.

Caracas og Venezuela
Hvis man savner byens puls og shopping er Venezuelas hovedstad kun halvanden time væk. Millionbyen kan dog næppe rummes på blot en enkelt dag, så mindst en overnatning i Caracas anbefales. Caracas er også udgangspunkt for rejser længere ind i Venezuela, f.eks. til de berømte flade tepuybjerge i Canaima Nationalpark, et 30.000 kvadratkilometer stort naturområde, som kan nås med direkte fly fra Caracas.
Dutch Antilles Express har to daglige afgange fra Bonaire til Caracas. flydae.com

Læs også: På øhop i Dansk Vestindien

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar