- Bon9 skrev en kommentar til artiklen "Cofoco på charterrejsen" 23/05/2013 - 21:18
- Bon9 skrev en kommentar til artiklen "Cofoco på charterrejsen" 23/05/2013 - 21:17
- stineingmann skrev en kommentar til artiklen "Tag med på 110 km Fjällräven Classic" 22/05/2013 - 13:36
- stineingmann tilføjede et nyt tip til Australien 22/05/2013 - 13:33
- Kamilla Sørensen tilføjede et nyt tip til Danmark 21/05/2013 - 20:44
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verdenStor guide til Austin

Austin har både gode restauranter, funky hoteller, spændende butikker og grønne åndehuller, hvor man kan køle kroppen i den voldsomme sommervarme. Af Søren Klæstrup og Sidsel Lee Dahm
Hovedstaden i amerikanske Texas overrasker med afslappet attitude og moderne mentalitet. Her er både plads til cowboys, folk med hang til boheme og Lance Armstrong. Tag med til Austin, byen, hvor USA møder Europa.
Rejseinfo
Transport: Blandt andet SAS flyver til Austin med et enkelt stop i Washington fra 5.900 kr.
Ophold: Austin tilbyder både B&B, motel og hotel. En overnatning på et godt B&B koster mellem 500 og 800 kroner, mens overnatning på et fire-stjernet hotelophold koster ca. 1.300 kroner
Bedste rejsetidspunkt: Vær forberedt på temperaturer langt op i 30erne i juni, juli og august. Lidt hen i efteråret falder temperaturen til godt 30 grader og den værste turiststrøm er væk.
Info: austintexas.org, austin360.com, sxsw.com
Brugernes seneste tip
Når de fleste amerikanere skal fra a til b, tager de primært bilen.
Sådan er det ikke i texanske Austin. I stedet træder indbyggerne gerne den tohjulede i gang, når der skal handles i det økologiske supermarked Whole Foods eller bades i de kolde kilder lidt udenfor centrum.
Læs også: Til hest i det vilde Texas
Texas forbindes ofte med den tidligere præsident George Bush og skydegale farmere i spidse læderboots, men det billede passer langt fra på Austin. Tværtimod er der en moderne, åben og imødekommende stemning, hvor man efterlades med et indtryk af at være – oprigtigt – velkommen. For når man er afsløret som turist på både accent og det lettere forvirrede udtryk, er der hjælp at hente overalt. Der går ikke længe fra man begynder at rode med sit kort, til en venlig sjæl tilbyder sin assistance og gerne krydrer med lidt tips til steder, man bare skal se. Og dem er der mange af.
Byens borgere er et godt miks af studerende, forretningsfolk, musikere fra hele verden og ansatte i den offentlige administration oppe på State Capitol Hill. I daglig tale kalder de sig »Austinites«, og dem er der godt 800.000 af. De har i de senere år udviklet sloganet »Keep Austin Weird«, som handler om at bevare den unikke kultur, og i Austin siger man derfor nej til enorme shoppingcentre, og ja til små, lokale erhvervsdrivende. Det gør byen til et skønt sted at gå på opdagelse.
Shopping
Et godt sted at begynde sin udforskning af byen er hos den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong, som i den grad har sat Austin, Texas på verdenskortet. Smut en tur forbi hans kombinerede cykelforretning og café, Mellow Johnny’s på Nueces Street.
Stedet er meget populært og fyldt med personlige klenodier fra Armstrongs karriere, og cykelgrej til både den semi-professionelle og den helt almindelige cykelbruger.
Er man ikke til cykelgear er det suverænt bedste sted at shoppe i Austin på South Congress Avenue. Her ligger et hav af antikvariater med mange lækre sager.
Hos Uncommon Objects på South Congress Avenue er der proppet med alt fra retro køkkenudstyr til fine lamper og Eames stole. Gå på opdagelse i de mange afdelinger og lad dig underholde af butikkens udsmykning. Som består af samtlige prismærker, som inventaret har været påklistret, inden det blev solgt.
På samme gade ligger Allens boots. Et sandt mekka for alle med mod på at hoppe i et par ægte cowboystøvler. Forretningen har alt indenfor denne klassiske fodbeklædning, som fås i uendelige størrelser og varianter til både mænd og kvinder.
Hvis du vil fortsætte din forvandling til ægte cowboy, så skrån over på den anden side af vejen til butikken STAG. Det er en fed tøjbutik for mænd med alt fra kraftige bomulds-boxershorts og tung strik til solidt barbergrej og heftig parfume.
Kvinderne har også rigeligt med fine butikker på South Congress Avenue, men hvis det ikke er nok, så smut ind til centrum og Girl Next Door på West 2nd street. En lille butik med masser af fede amerikanske mærker, som man ikke kan få i Danmark.
Things to do
Selv om Austin er cool, er den også hot. Temperaturen kan runde 45 grader om sommeren, og det forvandler hurtigt hygge til helvede. En afkølende løsning er at tage bilen eller cyklen ud til Barton Springs, som er en kilde, der løber ind gennem byen og konstant er 20 grader varm. En fin park omringer kilden, hvor man kan ligge på tæpper eller håndklæder ved bredden eller lidt længere oppe på græsset. Vandet er dejligt klart og rent.
Et godt pitstop på vejen til den kølige kilde er Whole Foods på N Lamar Blvd. Whole Foods er et kæmpe økologisk supermarked, som efterhånden er et ret udbredt koncept i USA. Koncernen har hovedsæde i Austin, hvor tanken blev grundlagt. I Whole Foods finder man små delikatesse-stande med fisk, kød, ost, brød, tapas, færdiglavede øko-retter.
Om aftenen er det en sjov oplevelse at stå på broen Congress Avenue Bridge, og se flagermusene indtage Lady Bird Lake. Austin er kendt for denne flagermus-happening, som er unik med de 750.000-1.500.000 flagermus, der dækker landskabet og konsumerer mellem 10.000-30.000 insekter. Disse flyvninger opstår normalt i aftentimerne mellem kl. 20 til 20.30, hvor flagermusene søger føde.
Restauranter
Ikke en rejse til USA uden en god burger. I Austin finder man den bedste af slagsen hos Hopdaddy, South Congress Avenue. Alle bøfferne er lavet af anguskød og smager fantastisk. Særligt burgeren med gedeost samt den klassiske burger kan anbefales. Og husk en omgang sprøde fries on the side.
Hos Justines på East 5th Street er det tid til at komme helt ned i tempo. Restauranten ligger i noget, der minder om et industrikvarter, men Justines er utrolig hyggelig, og maden er suveræn. Køkkenet er fransk-inspireret, og menuen er simpel med få lækre retter som dagens steak eller fisk til hovedret. Inden du bestiller din mad, så sæt dig i baren og nyd en drink, mens du kigger på de specielle omgivelser med sand på jorden og petanquebane.
Hvis du er til sushi i verdensklasse, så spis på Uchi på 801 South Lamar Boulevard. Det kan anbefales at sætte sig i baren og med egne øjne se med hvilken dygtighed og præcision, de japanske kokke udfører deres håndværk. Undervejs i processen fortæller kokkene med stort engagement om maden og guider gerne igennem menukortet. Spil ikke kun de sikre kort og bestil rullerne, selv om de smager fabelagtigt, men snup også et par af de varme specielle retter.
Hoteller
Hvis du rejser i de store ferieperioder, kan det anbefales at reservere overnatninger på forhånd. Især hvis du vil bo på det populære og sjove Austin Motel på South Congress Avenue. Det er motel, hvor hvert værelse er indrettet i unik 70er tema.
Er man mere til hygge i luksuøse omgivelser, skal man et par hundrede meter længere op ad gaden til San Jose Hotel på South Congress Ave. Det er et økologisk hotel med unikke værelser. Hotellet har også en lille pool, man kan køle sig i og et dejligt sted at nyde en drink eller øl i.
En tredje mulighed er at booke sig ind på et af byens mange B&B’s. Prøv for eksempel Brava House Bed&Breakfast på Blanco Street. Det ejes af to gæstfrie kvinder, som samtidig forstår, at folk gerne vil have privatliv og fred. Det er muligt at booke en lille lejlighed med to store værelser og bad. På forsiden af huset kan du så sidde på verandaen i en gyngestol, mens aftensolen er på vej ned.
Natteliv
Austin er især kendt for byens enorme kærlighed for live-musik, og det er ikke uden grund, at den kalder sig selv for verdens hovedstad for netop dette. Hvert år afholdes der et hav af festivaler, hvor især South by Southwest (SXSW) har vokset sig stor og betydningsfuld. Uanset ugedagen kan man finde en klub, bar eller spisested, som tilbyder optrædener i alle genrer.
Rockfans bør smutte en tur forbi The Continental Club på South Congress Avenue. Et legendarisk spillested, hvor store navne gennem tiden har været på besøg.
Godt ti minutters kørsel derfra på Barton Springs road ligger Shady’s Grove. Her kommer folk typisk for at spise et klassisk amerikansk måltid, inden de søger udenfor til scenen. Den er som regel optaget af lokale navne, der spiller op til dans uden betaling. Bare husk at læg lidt drikkepenge for god ordens skyld.
Er man til den mere intime stemning med en følelse af at være til privatfest, bør man besøge The Volstead Lounge på East 6th Street. Det er ikke nemt at se, at her ligger et spillested, men når man først har sagt goddag til den flinke dørmand, åbner der sig et bud på en rigtig morsom aften.
Musikken bliver fremført af unge, lokale med mod på at fyre den af, og hvis det bliver lidt for meget og højt, har The Volstead Lounge en fin baggård med lanterner og sofaer, hvor man lige kan trække vejret.
Læs også: 3 sikre hits på rock-rejsen til USA
Mamma Mia for en by
Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet
Her er verdens højeste skyskrabere
Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.
100 dollars for at få kabinekuffert med om bord
Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.
Se Virgins rumskib lette
Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.
Lockout giver billigere rejser
Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.
Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.Brugerne skriver...
Flere sommerfly til New York


















Kommentarer
Skrevet af renefred, tir, 24/07/2012 - 13:49 - Indberet som upassende
Austin er en fed by. Har selv besøgt den tre gange og håber at få tid til en SXSW oplevelse inden længe.
Jeg har været i Austin to gange omkring påske. Første gang i 2010 hvor jeg så det utrolige syn med 1.000.000 flagermus som fløj ud i aftensolen. Jeg stod dog ikke optimalt :-(
Anden gang jeg var i Austin var til nytårsaften 2010. Her var der bl..a tid til at opleve noget af det utrolige bbq som ligger i kort afstand fra byen. I Lockhart ligger nogle af USAs bedste nærmest dør om dør som bl.a Kreuz Market. Nogle utrolige madoplevelser i Texas.
Nytårsaften i Austin blev primært fejret på Rebel Honky Tonk, men hele midtbyen og specielt 6th og 5th street, sprudlede med energi og god nytårsstemning.
Tømmermændene 1. januar i Austin blev plejet med et besøg på de hæderkronede Five guys, Burgers and Fries.
Mit seneste besøg i Austin var i påsken 2011. Her havde jeg fundet et perfekt sted på Congress broen for at se flagermus, men de dukkede aldrig op. Austin er dog en fed by med eller uden flagermus og kan helt klart anbefales til alle da den har så meget at byde på.