Aj, hvor sejt – man kan gå helt ind i skabet og ud på den anden side!« fastslår den 10-årige, der har gang i projekt udforskning af kahytten på Oslobåden.

Læs også: Kyssende par faldt overbord

Vi er rykket ind i vores logi for natten, hvor voksen-hensyn som rummelighed, rigtige senge og nærhed til redningsbåde ikke hitter det fjerneste hos en rask dreng på udflugt.

Det gør til gengæld klædeskabet, hvor han tilbringer en rum tid. Dels med at »være væk«, og dels med at gå ind ad den ene dør, lukke den, og gå ud ad den anden dør, der vender mod sengeafdelingen. Det er næsten som i filmen »Narnia« med det forheksede klædeskab.

Lad det være en påmindelse for os voksne: Det er ofte de mest pudsige ting, der gør en ferie vellykket. Og jo bedre vi er til at nyde disse oplevelser sammen med børnene, desto sjovere får vi det selv.

Søkortet mangler
Ikke desto mindre fryder jeg mig, på bedste voksenvis, over at se, hvor meget lærdom der ryger indenbords, da børnene er på »Mission SOS« på dækket, hvor kulingen flår i håret.

Børneflokken er trukket i overlevelsesdragter for at hjælpe styrmanden, der har klokket gevaldigt i det og downloadet spil på skibets computer, så den har fået virus.

En masse af søkortet mellem København og Oslo er pist væk, så vi er i yderste fare, og børnene må lære noget navigation i en ruf!

Inden der er gået en time, har de helt styr på bagbord, styrbord og en masse om at tyde signaler fra fyrtårn. Blindede af mælkehvide briller, tager de hinanden i hånden og lytter til tågehorn og klokkebøjer for at finde vej i tæt tåge.

Ungerne demonstrerer forbilledligt samarbejde i forsøget på at afdække undersøiske skær og rekonstruere søkortet, liggende på alle fire på det stormomsuste dæk.

De har det herligt og modtager med stolthed deres opgavebog med eget portræt på forsiden, da missionen er lykkedes, og vi – heldigvis – kan fortsætte rejsen mod Oslo.

Det er stolte børn, der slår sig ned ved middagen og drøfter situationen, mens de holder et vågent øje med fyrtårn fra vinduerne i restauranten.

Konfliktløsning for børn
Det var synd at sige, at »Nobels Fredssenter« stod højt på den 10-åriges ønskeliste, før vi anløb Oslo efter en god nattesøvn.
Men efter besøget spurtede det op ad skalaen og er siden blevet fremhævet som noget af det bedste.

Ikke blot ved han nu, hvem Marrti Ahtisaari er, han ved også, at finnen modtog Nobels Fredspris i 2008, fordi han kunne mægle mellem kæmpende folkeslag.

Den unge guide fra »Børnenes Fredsklub« er fantastisk til at fastholde de mindstes opmærksomhed og bringe dem gennem programmet med fokus på de vigtigste elementer ved konfliktløsning. Det er noget, de genkender, det dér med at blive uvenner, fordi man står stejlt på sin egen mening.

Og de er smerteligt bevidst om, at uvenskab kan blive til had, der igen kan føre til krig.

»Vi kan alle gøre vores, i det små,« forklarer guiden og hjælper børnene til selv at sætte ord på, hvor vigtigt det er at respektere hinanden.
»Vi skal lære at tale girafsprog sammen: Være venlige, lytte, tale fredeligt og prøve at forstå andre. Præcis som Ahtisaari kunne det,« forklarer hun.

Ikke sidste gang i Oslo
Det er en positiv overraskelse at opleve, hvor indbydende Oslos museer præsenterer sig for børn.

Man kan sagtens tilrettelægge en helt lille museumsferie, så længe der er godt med pauser, hvor de mange indtryk kan komme på plads, mens man kobler af med at samle muslinger og knække klippestykker i småbidder på stranden i de små bugter på halvøen Bygdøy, hvor de maritime udstillinger er samlet.

Fram Museet fortæller den fantastiske historie om de norske polarforskere Nansen og Amundsen og deres ekspeditioner med »Fram«, der er verdens stærkeste træskib. Det ligger lige her, midt i en kæmpehal og inviterer alle ombord.

Fram er nabo til både Vikingeskibsmuseet og udstillingen om Thor Heyerdahls Ra- og Kon-Tiki-ekspeditioner.

Endelig kan man jo også hænge over rælingen på havnerundfarten med blæsten i ansigtet og udsigten til Skærgården og byen derinde.

Det blev ikke denne gang, vi nåede at købe rejer på havnen, shoppe eller trave op ad operahusets skrå tag for at se ud over det Oslo, der nu er kommet på landkortet som favoritdestination, helt oppe sammen med Legoland.

Men vi kommer tilbage, lover vi hinanden. Og så er det jo heldigt, at der ikke er langt herop, så længe sejlturen er en hel ferie i sig selv.

Men vi slipper nok ikke af sted med at bestille mindre end »Narnia-kahytten«, næste gang.

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar