- Dyrhoej skrev en kommentar til artiklen "Verdens billigste storbyferier" 19/06/2013 - 17:32
- Dyrhoej skrev en kommentar til artiklen "5 alternative storbyferier" 19/06/2013 - 17:30
- Dyrhoej skrev en kommentar til artiklen "Guide til 24 timer i Tokyo" 19/06/2013 - 17:28
- ThomasOlsen skrev en kommentar til artiklen "10 uundværlige ting til strandturen" 19/06/2013 - 12:54
- Barcelona skrev en kommentar til artiklen "Mallorcas oversete nabo-ø" 18/06/2013 - 19:38
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verden
Stem på Danmarks Bedste
Og vind flybilletter med easyJet!
Queens er kongen af kultur

Gantry Plaza State Park i Long Island City har den bedste udsigt til Manhattans skyline.
Kvarteret er ultra-hipt med kunstmuseer, gallerier og legal graffiti, og så har Queens den bedste udsigt til skyskraberne.
Rejseinfo
Fakta: Der bor 2.3 millionermennesker i hele Queens, heraf 70.000 i Long Island City, som regnes for den mest progressive del.
Transport: Hvis man vil opholde sig på Queens-siden af New York, kan det betale sig at flyve til JFK lufthavnen. Det gør bl.a. Delta, Icelandair, Britsh Airways, Air Berlin og KLM/Air France. Endnu tættere på er La Guardia lufthavnen, som beflyves af bl.a. Delta og Air Canada.
Fra Manhattan kan man tage subway-linjerne M, F og 7. Noguchi-museet har shuttle-service fra Park Avenue/70. gade fire gange hver søndag for 10 dollars t/r. Man kan leje bycykler hos Spokesman Cycles på 47-04 Vernon Boulevard.
Ophold: Sidste år åbnede Z NYC Hotel, et boutique-hotel på 14 etager med 100 værelser lige midt i L.I.C. mellem Vernon Boulevard og 21st Street, tæt på Ed Koch Queensboro Bridge. Værelser fra 125 dollars pr. nat.
Info: queens.about.com, ps1.org, noguchi.org, 5ptz.com, zyhotelny.com, spokesmancycles.com, flcart.org, sculpture-center.org
Brugernes seneste tip
Solens stråler leger med toppen af skryskraberne, en helikopter kommer som ud af det blå og krænger indover vinterhimlen, måger letter fra fortøjrings-pælene og flyver dekorativt ind i synsfeltet.
Læs også: Her skal du shoppe i New York
Det er et Kodak moment. Og helt stille. Det mest populære sted at se Manhattan på afstand er for mange at tage Staten Island Ferry fra Whitehall, så man har sydspidsen af New York med Frihedsgudinden i forgrunden. Indtil man har prøvet det her – at se verdens mest berømte skyline i panorama fra Gantry Plaza State Park.
Det er ikke en park i grøn forstand, selv om der er sivgræs og løvfældende træer, men det er et rekreativt område i amerikansk forstand. Den tidligere industrihavn blev i 1998 konverteret til offentligt rum med en promenade og fire moler ud i vandet, permanent udstyret med skulpturelle liggestole og picnic-borde, og står som en pendant til Chelsea’s Highline Park, inden den overhovedet var en tanke.
Parken har fået navn efter de gamle »gantries«, bro-kraner, som er bevaret og bemalet med by-navnet Long Island City, så de står i historisk kontrast til de nye højhuse på denne side af East River. Og udover stigende popularitet hos lokale brugere har parken længe haft bevågenhed i mediebranchen som location til flere spillefilm, bl.a. »Spiderman 2«, »München« og »Tolken«.
Queens er blevet mere og mere cool, og ikke mindst det neighbourhood, som ligger nærmest det »rigtige« New York, Long Island City, i daglige tale L.I.C.
Flere og flere besøgende
Det gamle indvandrer- og arbejderområde har fået et kvarter-løft og et kulturelt image, som tiltrækker flere og flere besøgende og permanente beboere.
Hvad man ikke kan se med det blotte øje, er den kæmpeindustri af populær-kultur, som strømmer ud herfra.
I den nedlagte kagefabrik Silvercup ligger et mini-Hollywood, hvor alle indendørsoptagelser til serier som »Sex & The City«,«Gossip Girl«, »Ugly Betty« og »Sopranos« bliver til, men det er modsat studierne i Los Angeles et lukket land for turister. Her er det ikke muligt at komme på besøg, og det er sjældent, at stjernerne vover sig udenfor, hverken privat eller on location.
I det hele taget er der ikke meget glamour på disse kanter, heller ikke selv om man besøger caféen Communitea på 47-02 Vernon Boulevard. Stedet lægger lokaler til Danny’s Coffee Shop i »Gossip Girl«, og den skal forestille at ligge i Williamsburg i TV-serien. Det gør den så meget mere cool i virkeligheden, fordi den stadig bare tiltrækker helt almindelige mennesker med appetit på økologiske småretter, løsbladet te og god kaffe, og god tid til at net-surfe ved café-bordene.
Vernon Boulevard løber parallelt med East River fra 51. Avenue i syd ved subway stationen og helt op til nabolaget Astoria i nord, men den er mest interessant til og med 45. Road. Så kommer der et langt stykke med industri og endeløse yellow cab-garager – glem alt om at få en taxa ved 16-tiden, der har de alle sammen travlt med at komme hjem og skifte chauffør.
Men den gode ende af Vernon Boulevard ligner hovedstrøget i en provinsby med tæt-lav bebyggelse og små sidegader med rækkehuse, den samme type miljø, der i starten gjorde Brooklyns forskellige bydele populære.
Der er ikke meget shopping at komme efter, lidt genbrug og gavebutikker, men det er her, de mest eftertragtede barer og restauranter ligger, bl.a. El-Ay-Si i nr. 47-38, som serverer den poplære amerikanske comfort food, Tournesol i nr. 50-12 har fransk bistro-køkken, og hos Madera i nr. 47-29 står den på cubanske specialiteter.
Jackson Avenue har samme udspring som Vernon Boulevard, men skærer sig skråt østpå ind i Hunters Point-kvarteret som en knapt så charmerende og meget travl færdselsåre. Det er ingen vej udenom, kun dén fører op til det udstillingssted, som har været med til at give L.I.C. og Queens det blå kultur-stempel.
Det er MoMa PS1, vi er på vej til. Med ambitionen om at fremme kunst i forladte og uudnyttede bygninger i udkants-New York åbnede en privat fond i 1976 det nye sted i en nedlagt folkeskole, Public School no. 1 (som har givet tilnavnet PS1). Da det skal fungere som levende galleri snarere end at opbygge en permanent kunstsamling, er der op til 50 nye udstillinger om året.
Dem, som måske i smug plejede at male tags på deres gamle skole, har siden 1994 kunnet gøre det helt legalt i hvad der regnes for verdens førende graffiti-mekka på 45. Road ved Court Square lige overfor PS1.
Spraydåse-kunstnere af alle nationaliteter har dekoreret 5Pointz: Institute Of Higher Burnin’, som den 19.000 kvm. store bygning kaldes, både ud- og indvendigt, og modtaget stor anerkendelse i ansete medier for deres bidrag til den moderne kunst.
Men man skal skynde sig at opleve det, for ejeren, en lokal entreprenør, har varslet ønske om snart at udnytte grunden til noget andet og mere profitabelt. Indtil da kan man booke sig ind på små guidede ture i det farverige univers – og måske rende ind i en kendt musiker. Det kreative miljø tiltrækker nemlig mange rappere, r&b kunstnere og breakdansere udover aerosol-artisterne.
Er øjnene mætte før maven, er der go’ gammeldags diner-mad i Court Square Diner på 45-30 23rd Street og retro homecooking i Sage General Store på 24-20 Jackson Avenue.
Den ældste nonprofit kunst-institution i New York er SculptureCenter fra 1928, men først for ti år siden flyttede den fra Upper East Side til Queens, hvor den nu holder til i en nedlagt sporvogns-remise på Purves Street, fem gader fra PS1. Centret er dedikeret til eksperimenterende udvikling af skulptur og danske Jeppe Hein har været en af de udstillende kunstnere gennem tiden.
Skulpturer, jo større jo bedre, er også i højsædet i Socrates Scupture Park i den nordlige ende af Vernon Boulevard, hvor de grønne arealer ud til vandet og Roosevelt Island er perfekt baggrund for moderne fortolkninger i sten og metal.
På den anden side af gaden er der også skulpturer i sten, men lidt mere stringent præsenteret i den japanske arkitekt Isamu Noguchi’s museum og gårdhave. Han åbnede det tre år før sin død i 1988 i en nedlagt fabrik, og udover hans egne velkendte værker som Akari-lamper og møbler med organiske former er der en kæmpe skulptur-samling ude som inde.
Længe inden museet åbnede var Noguchi en af pioneerne bag transformationen af L.I.C. som et alternativ kulturcenter til Manhattan, og det må siges at være lykkedes.
Vil man se, hvad man kan få, hvis man opdager kunstnerne i tide, er der Fisher Landau Center For Art på 38-27 30th Street, hvor en nedlagt faldskærmsfabrik huser 1.500 moderne kunstværker fra de sidste 50 år, heriblandt Andy Warhol, Robert Rauschenberg, Jasper Johns og Cy Twombley.
De er samlet af Emily Fisher Landau, enke efter en succesrig byggematador, som hellere ville samle på kunst end have diamanter, og som siden 1991 har ladet offentligheden kigge med i Queens. Det er da cool!
Læs også: 10 skylines du aldrig glemmer
Mamma Mia for en by
Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet
Her er verdens højeste skyskrabere
Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.
100 dollars for at få kabinekuffert med om bord
Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.
Se Virgins rumskib lette
Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.
Lockout giver billigere rejser
Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.
Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.Brugerne skriver...
Find overnatning i Danmark
bt
- For pigen, der vil gå i fred: Behårede strømpebukser
- Kendis-mæglere har solgt 'Danmarks dyreste hus' - måtte give gigantisk million-nedslag
- Milliondrøm går i opfyldelse: L.O.C. og Christiane vader i penge
- DMI: Her er der risiko for skybrud onsdag
- Se billederne: Containerskib brækkede i to - flyder stadig

















Kommentarer
Skrevet af TuristiNewyork, søn, 19/02/2012 - 16:58 - Indberet som upassende
Dejligt at se at der begynder at blive lagt mere mærke til de andre 'borough' i New York. Jeg har længe forsøgt at overbevise danske turister om at der er mere til New York City end Manhattan (Og Williamsburg!)
Fortsæt det gode arbejde!
Venlige hilsener,
dansk studerende
hospitality and tourism management
Forest Hills, Queens
www.turistinewyork.dk