Search Rejseliv.dk Søg
 

Tag på billig ferie i andres hjem

Der er færre restaurantture og mere hjemlig hygge med boligbytte. Her er det læsning ved kaminen i penthouse-nipseboet på Rue de Richelieu.

Flere billeder


Boligbytte kan levere både luksusomgivelser og lokale seværdigheder. Og er en ferieform på vej frem.


Oftest søgte destinationer/og antal husbyttere:

USA: 11.400

Australien: 1.900

Canada: 2.600 

Frankrig: 6.900 

England: 4.000 

Danmark: 1.100 

Spanien: 2.300 

Irland: 600

Italien: 2.000

Holland: 1.600



Kilde: Homeexchange.com


Tirsdag den 17. juli 2012



Hvad har nipseboet tæt på parisiske Louvre, den arkitekttegnede villa med rosenhaven i Norditalien, og den spritnye Stockholmerlejlighed til fælles?

Læs også: Drop hotellet - bo hos de lokale

Alle tre steder har indenfor de seneste år lagt hus til overtegnede under konceptet husbytte.
Knap et par tusinde danskere har også fundet fidusen, de fleste via Home Exchanges danske hjemmeside Bytbolig.com, resten via Intervac-homeexchange.

Og netop Danmark har uofficiel verdensrekord af antal boligbyttere i forhold til indbyggertal.
Det er dog ikke finanskrisen, der har øget antallet af medlemmer, for det er steget ganske roligt igennem de seneste år. Økonomien spiller dog en rolle:
»Det er lidt af en udskrivning for en familie på fire at tage på ferie i for eksempel Sydeuropa, hvis der både skal lægges penge for rejse og ophold, så i første omgang er det nok børnefamilier, der ønsker at spare nogle penge,« siger Ellen Mygind, Bytboligs repræsentant.

Det var da også en slunken tegnebog og en evigheds-studerende kæreste, der ansporede mig til indmeldelse i boligbytteklubben for nu tre år siden. I marts måned satte jeg den første annonce for min egen lejlighed på sitet og gik systematisk i gang med at lede efter boliger i Sydeuropa, hvis ejere ønskede at bytte til en sommerferie i en skandinavisk bolig.


Efter 20 mails til særligt lækre steder var der bid hos det ældre arkitektuddannede ægtepar med en selvbygget villa og en overdådig rosenhave. Af sted, af sted, vi blev endda hentet i lufthavnen og nød til fulde villaen, at have gartner og rengøringskone til rådighed og at blive introduceret til hele landsbyen og især vinhandleren.

Det blev et blændende ophold, dog havde ægteparret først nævnt de to corgier (lavbenet hunderace), der vist var vant til at sove i sengene, men var forment adgang til huset og derfor tudede højlydt om natten. Til gengæld var Smart-bilen, espressomaskinen og de italienske bjerge i baggrunden ubeskrivelige vidunderlige.

»De fleste boligbyttere opdager, at det ikke er de sparede penge, der er det mest interessante. Det er alt det der med at bo lokalt, møde naboen på trappen, tænde for radioen og høre fremmede stemmer, lære at sortere affald og købe ind på det lokale marked,« siger Ellen Mygind.

Der er lande, der er mere ivrige på boligbyttesiderne end andre: Danmark er som før nævnt stærkt repræsenteret, og det gør konkurrencen om at vinde opmærksomhed så meget desto hårdere.
Og hvordan vinder man så konkurrencen om at få de sydeuropæiske eller amerikanske boligbyttere til at vælge lige præcis ens lejlighed?

For mig viste det sig, at min nogenlunde almindelige toværelseslejlighed især var et trækplaster af dimensioner for ældre velhavende ægtepar – for jeg har sat flueben i den lille og meget snedige genvej »Senior venlig« ud for lejligheden i min annonce.
Og netop seniorerne er en god målgruppe at kunne henvende sig til.

»Udover de mange børnefamilier er der et voksende antal veluddannede pensionister og selvstændige, der ønsker at se sig om i verden,« siger Ellen Mygind.

Det sammen med en mangeårig interesse for billedkunst og et veludviklet oprydningsgen gjorde det forholdsvist nemt at sætte en fin annonce sammen for min toværelseslejlighed, der har to altaner og en fin udsigt, men næppe kan kaldes liebhaveri.

Og træerne vokser heller ikke helt ind i himlen, jeg får også nej på mine henvendelser til boligbyttere med kort på hånden, jeg gerne vil bytte med. Blandt andet er utallige forespørgsler til det britiske ægtepar med strandhuset på Sri Lanka igennem to år hver gang endt med det lakoniske »vi er ikke i stand til at tage stilling«-svar. For der er ikke plads til seks rejsende hos mig, blot et par måske med et lille barn, men så er det også det.

Til gengæld kan man bytte sig til meget lækkert ude i verden med fem minutters gang til metroen.

 

 

Mest ud af boligbyttet

Som megen anden markedsføring er det vigtigt at tage gode billeder af sit hjem – gerne i solskin og med friske blomster – ikke meget forskellig fra de fotos, en ejendomsmægler ville gøre.
Beliggenheden er selvklart vigtig, men her kan en rolig gade og nem adgang til lufthavn og/eller offentlige transport være ligeså vigtigt som at bo centralt i byen. Og børnevenlige strande, aktiviteter og omgivelser – og bytteboliger omkring Legoland – er populære.
Overskriften på annoncen skal give appetit på nærområdet og dets seværdigheder.
Gør annoncen personlig: inkluder foto af dig og familien samt information om jeres arbejde og interesser.


Boligbytte med børn

Mange børnefamilier søger boligbytte, for hoteller kan være en stor udgift og en kedelig affære.
Led efter familier med børn i samme alder, så de kan bruge hinandens legetøj, og nærområdets faciliteter som legepladser mm.
Lav klare aftaler om hvilket legetøj, børnene må bruge.
Afsæt ekstra tid til oprydning og rengøring, eller spørg eventuel værtsfamilien, om de kan formidle rengøringshjælp.
 

Hvis uheldet er ude

Når du bytter bolig, er der et par enkelte men’er: når du er gæst i andres hjem, dækker din egen ansvarsforsikring (en lovpligtig del af en indbo/familieforsikring), hvis der skulle ske skader på modpartens hjem.
På samme måde er det dine gæsters ansvar at sørge for at have en forsikring til at dække eventuelle skader på dit hjem.
Tjek derfor eventuel selvrisiko med dit forsikringsselskab inden afrejse. Nogle husbytter inkluderer bilbytte også, og her er en god idé en kaskoforsikring, der følger bilen og ikke føreren, som den lovpligtige ansvarsforsikring gør det.
Kilde: Forsikring & Pension

Sådan kommer du af sted

Opret en profil, jo mere detaljeret, jo bedre. Det koster 600 kr. per år at være medlem. Og får man ikke byttet sin bolig i løbet af det første år, får man andet års medlemsskab gratis.
Søg boliger. Man kan søge på bl.a. verdenskort og på detaljer som antallet af værelser, om der også kan byttes bil, og hvilke lande, værtsparret er interesseret i at finde en byttebolig.

Send en mail til den eller de boligejere, du ønsker at bytte med. Er kontakten positiv, kan I fortsætte mailkorrespondancen, evt. med flere billeder, video, m.v., så I begge lærer jeres byttepartnere at kende.
Lav klare aftaler. F.eks. om brug af en evt. fastnettelefon og mad i fryseren.
Gør dit hjem klar til gæster. Indebærer alt fra tomme bøjler til en brugsanvisning til dvd’en. En hjemmelavet »turistbrochure« til din by er også velanset.

Guide: 10 billige sommerferier i 2012

 

 

0 kommentarer | 


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere

Hvilke nationaliteter er mest sexede?

Sydamerika står stærkt, når det handler om sexede kvinder. Men hvor man ifølge de amerikanske kvinder finder mændene, kan nok overraske en dansk kvinde. Læs mere

Guide: 24 timer i Firenze

To timers flyvetur fra København og man er klar til et væld af kunst- og kulturoplevelser. Det geniale ved byen er, at det meste er samlet i den gamle bydel inden for gåafstand. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark