Nej tak til sol, strandsex og sprut i lange baner på sydkystens turistinferno, hvor giganthoteller skyder op som muldvarpeskud i en græsplæne.

Ja tak til vandreture, natur, stilhed og ingen mennesker i timevis.

Det er en del af Gran Canaria som kun et forsvindende lille del af de mange tusinde danske feriegæster besøger, men som Star Tour håber kan blive en del af salget de kommende år.

Allerede i dag er vandreturene i de nærmest uberørte bjergområder på øens nordlige del at finde som en del af selskabets tema-rejser. Men for dem, som der mere er til sydkystens solbrankede menneskemylder, kan det absolut anbefales at hive en dag eller to ud af kalenderen og sætte kursen mod øens nordlige del.

Væk fra larmen, de ulidelige strandsælgere og de skrigende børn, der ikke kan forstå, at de ikke må leve hele dagen i poolens vand.

Op til det ægte Gran Canaria. Dér, hvor turisterne endnu ikke har beslaglagt hver en centimeter, og hvor oplevelsen bliver endnu større, hvis du kan et par spanske gloser mere end dos cervesas.

Så er chancen for snak med en af de oprindelige canaries jo noget større end i sydkystens turistinferno, hvor de lokale i pengegudens navn har lært lidt interskandinavisk sprog, så både Ola Nordmand, Folke Sverige og Lars Danmark bliver glad over at kunne forstå dem.

B.T.s reporter, der ikke er hardcore-vandringsmand, tog på en fem-seks kilometers bjergvandringstur i det bjergrige nord. Og lad det være skåret ud i bogstaver: det bliver ikke sidste gang.

Iført vandringsstokken som den naturlige følgesvend gik det bogstaveligt talt over stok og sten. Op og ned. Lidt ligeud. Rundt om hjørnet. Og så pludselig skimtede vi et hus og noget der lignende en vej. Og det var ganske sandt. Men som erfarne bjergvandrere ved, snyder afstandsbedømmelsen i bjergene. Så selv om huset så ud til at ligge lige om det næste hjørne, gik der alligevel en lille times tid, inden den smalle bjergsti blev afløst af en bredere bjergvej, hvor vi mødte den lokale bjergbonde på vej op til sit hus i en firehjulstrukken Land Rover!

Det var en storslået naturoplevelse, hvor stilheden kun blev afbrudt af de øvrige deltageres snak og udbrud, når vi rundede endnu et hjørne på de små bjergstier, og et nyt smukt syn åbenbarede sig ud over Agaete-dalen, hvor grønt i flere nuancer viste, at Gran Canaria er langt mere end sydkystens golde ørkenlandskab, hvor det mest grønne er de græsplæner, der døgnvandes foran luksushotellerne.

Oppe i bjergene i Cruz de Tejeda er udfordringen mere at få fordøjet alle de sanseindtryk, som naturen bombarderer os med hele tiden.

Selv om bjergstierne ikke kan anbefales uden et par solide vandrestøvler eller løbesko - og nej, du behøver ikke løbe af den grund - så er turene absolut for alle. Om det skal være en lille kort tre-fire kilometers tur op og ned i bjergene eller en dagsmarch på 12-15 km afhænger selvfølgelig af interessen og til en vis del også af din kondition. Men sikkert er det, at du er et nyt menneske efter en bjergtur. På mere end én måde.

Du er træt på en helt anden måde, end når du har ligget ved poolen og ladet solen bage hele dagen. Du har fået dine indre batterier genopladet, og du har fået syn for, at Gran Canaria også kan byde på naturoplevelser af en kaliber som sydkystens ørkenlandskaber ikke umiddelbart giver indtryk af.

Vandreturen fortæller - uanset årstiden - mere end mange ord, at den smukke ø også har noget at byde på for både naturelskere og badegæster, der skal have mere motion end blot turen fra liggestolen til strandbaren. Der er kun ét godt råd at give: prøv det!

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar