Search Rejseliv.dk Søg
 

Barnaby’s og berømthedernes bøhland

Fotomodellerne Kate Moss og Elizabeth Hurley er nogle af dem, der har gjort Cotswold cool.

Flere billeder


Hvis tv-serien »Mr. Barnaby« har fået dig til at drømme om det idylliske engelske landliv, så sæt kursen mod smukke, bakkede og eksklusive Cotswolds.


Rejseinfo

Transport: Flyv til Birmingham, hvis du vil koncentrere dig om den nordlige del af Cotswold. Hvis du flyver til London, er Heathrow nærmeste lufthavn (du sparer mindst en halv time på motorvejen i forhold til Gatwick)

Det kan anbefales at tage bus fra lufthavnen (går både fra Gatwick og Heathrow) til Oxford og leje bilen der. Så slipper du for at skulle vænne dig til venstrekørsel midt i heftig motorvejstrafik. Avis-kontoret i Oxford ligger i gåafstand fra busholdepladsen.

Køreturen fra Oxford til f.eks. Bourton-on-the-Water i hjertet af Cotswold tager ca. en time.

Turen fra London-lufthavnen til Cotswold tager to-tre timer, afhængig af trafikken. Undgå fredag eftermiddag, hvor bilkøerne er håbløse. www.oxfordbus.co.uk

Ophold: The Dial House i Bourton-on-the-Water går for at være et af de bedste hoteller i hjertet af Cotswold. Indrettet i landsbyens ældste ejendom, fra 1698, og fyldt med lækre design-detaljer. Priser fra 120 pund pr. værelse inklusive morgenmad. www.dialhousehotel.com 

Rejsebureauet Tiffany Tours,  arrangerer »I Barnabys fodspor«-rejser til området. Læs mere på www.tiffanytours.dk



The Cotswolds på landkortet

Bløde bakker og landsby-idyl kendetegner the Cotswolds – en stor smuk klump natur og kultur på ca. 2000 kvadratkilometer lige i hjertet af England. Området ligger vest for Oxford med Bath som den sydlige grænse og strækker sig næsten helt op til Shakespeares fødeby, Stratford-upon-Avon.



De kendtes steder

»The Swan« i landsbyen Southrob er stedet, hvis man gerne vil se modellen Kate Moss i gummistøvler.

»Kingham Plough« i Kingham – her kan man møde Blur-bassisten Alex James, der har slået sig på økologisk landbrug.

Barnsley – her har Liz Hurley sin farm, lige ved siden af boutique-hotellet Barnsley House, der hører til områdets hotteste. www.barnsleyhouse.com

Church Westcote – man skal være mere end almindeligt interesseret i kendte for at lægge vejen forbi landsbyen, hvor Hollywood-parret Kate Winslet og Sam Mendes, bor. Deres gigantiske ejendom kan kun lige skimtes for enden af nogle marker, så fornøjelsen er begrænset. 

Tetbury – hvis nogen skulle være interesseret i at se prins Charles, så er det her, han har sit landsted Highgrove.


Af Mette Bennike og Andrew Grant Reed (Tekst og foto)
Mandag den 24. august 2009



Idyllisk Barneby’sk stokrose-landliv tilsat et stænk glamour. Det er magien ved The Cotswolds, ca. tre timers kørsel nordvest for London, som er et af Englands smukkeste områder.

Se også: Old school England

Det er indbegrebet af the english countryside, som vi kender den fra tv og Jane Austen-film: Køn, bakket, bølgende, bugtet og fuld af får og yndige cottages. Cotswold er også fuld af Range Rovere, åbne sportsvogne og kendte og rige mennesker – og det er lige præcis hvad, der hæver dette bøhland op over den fæle stank af komøg.

Stilikonet Kate Moss kommer her og lufter sine smarte gummistøvler. Modellen Liz Hurley (Hugh Grants ex) blev gift på et slot i området, Sudeley, og driver i dag økologisk landbrug i landsbyen Barnsley.
Oscar-vinderen Kate Winslet har slået sig ned på et klassisk herresæde i Church Westcote med sin filminstruktørmand, Sam Mendes. Og så er der alle de andre, der bare har et lækkert landsted, ufatteligt mange penge og bl.a. bruger dem på Daylesford Organic – et hypereksklusivt spa, yoga-, spise- og shoppested, man ikke forventer at finde midt ude på pløjemarken.

The Cotswolds er med andre ord den perfekte »bondegårdsferie« for dem, der gerne vil flirte lidt med den friske lugt af landliv, uden at få alt for meget mudder på sølvsandalerne. Her er man både væk fra det hele og så alligevel stadig væk med, hvor det sner. Selv alle tiders uheldige heltinde, Bridget Jones, har været her: Filmens scener fra hendes besøg hjemme hos forældrene er optaget i fortryllende Snowshill. Ikke langt derfra i bl.a. nysselige Stanway har nogle af Austens heltinder slået deres folder i tv-filmen »Emma«.

Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig tv’s hyggeligste kriminalkommissær, Mr. Barnaby, i denne friluftskulisse, men sandheden er, at The Cotswolds falder uden for Barbabys operationsområde. Enkelte afsnit af den populære tv-serie er optaget i Oxfordshire-distriktet, som dele af Cotswold hører til, eller i selve Oxford lidt østpå. Men de fleste afsnit er filmet i Buckinghamshire-området, som ligger tættere på London og mangler lidt af det kendis-glimmer, som hænger over Cotswold. Selveste Mr. Barnaby, alias skuespilleren John Nettles, har slået sig ned i den nordligste del af Cotswold, tæt på Shakespeares fødeby, Stratford-upon-Avon (som falder uden for området). På turistkontoret i en af områdets postkort-landsbyer, Broadway, praler de af at kende tv-kommissærens private adresse – og med at han henter sin krydrede take-away i landsbyens indiske restaurant.

Men Cotswold er i sig selv en enorm sanseoplevelse. De smalle, bugtede landeveje, hvor buskene kradser på bildøren (og man ikke behøver tænke i højre-venstrekørsel!), lyden af får i flok, de karakteristiske honningfarvede sandstenshuse og duften af lavendelmarkerne, der kun er et varsel om det betagende syn, der venter én.

Snowshill Lavender er en lysende lilla plet på landkortet – oppe i det nordvestlige hjørne af Cotswold. Gå ikke glip af den! De mørklilla lavendelmarker får forbipasserende til at stige ud af bilerne for at få det hele med: Duften, farverne, skønheden. Hele Cotswold er udnævnt til et »area of outstanding beauty« – og hvis ellers den slags kan gradbøjes, så ligger Snowshill i toppen. Også helt bogstaveligt: Snowshill hæver sig op i landskabet over bl.a. landsbyen Broadway, og når sneen falder, er det her, den kan oplevelses først.

Den nærliggende landsby Snowshill er så dekorativ, at den nærmest skriger på filmfolk og kameraer. Mest kendt er landsbyens smukke palæ, Snowshill Manor, hvor man kan nærstudere de gamle bygningers skønhed og fortabe sig i havens herligheder.

De mange kunstfærdige haver er en af Cotswolds attraktioner. Både de mere officielle af slagsen, der hører til historiske bygninger og slotte, som f.eks. Winston Churchills fødested, Blenheim Palace – og så de private, som næsten er endnu mere betagende, fordi deres tårnhøje stokroser og prangende sommerfuglebuske nærmest vælter ud i hovedet på én, når man kører forbi. At der følger en masse gamle tanter med i købet – haveejere såvel som turister – må man tage med.

Al denne herlighed skal selvfølgelig skylles ned, og det foregår på disse kanter enten på pubben eller med en solid omgang afternoon te. »Snowshill Arms« kan varmt anbefales, især fordi man ikke har følelsen af at sidde på skødet af de andre turister, og så kan man også få en hurtig omgang pubmad til 7-8 pund (inklusive øllen). Den romantiske variant er at indtage teen i haven lige over for Snowshills kirke, hvor tre drenge i 11-12 års alderen står for serveringen. Scones og te til knap fire pund.

The Cotswolds er så stort et område, at det kan anbefales at koncentrere sig om et enkelt hjørne. Bourton-on-the-Water, der bliver kaldt Cotswolds Venedig, ligger sådan ca. midt i det hele og er et godt sted at starte. Herfra er der max. en halv times kørsel til flere af attraktionerne.

I Bourton-on-the-Water med den kønne flod og pubberne langs bredden står man midt i et af de største tilløbsstykker, grænsende til det overturistede. Men det familiedrevne hotel, The Dial House, på hovedgaden med udsigt over floden er en god grund til at have base her. Hyggeligt på den eksklusive måde, uden at være prangende – og så er prisen absolut rimelig. Lige om hjørnet ligger to af Cotswolds mest nuttede landsbyer: The Slaughters, som de kaldes – bestående af Upper Slaughter og et par kilometer derfra Lower Slaugh­ter. Det statelige herre­sæde »Lords of the Manor« i Upper Slaughter er sådan et sted, man gerne vil gifte sig til – men eftersom ejendommen fra 1600-tallet for længst er omdannet til hotel, må man nøjes med at nyde at få afternoon-teen serveret på den store plæne. Desuden er der gourmetoplevelser at hente i hotellets Michelin-bestjernede restaurant.

I the Slaughters er du allerede på The Romantic Road – nogle af de mest romantiske småveje, som er en dagsudflugt i sig selv. (se www.the-cotswolds.org, søg på romantic roads). Ruten fører dig bl.a. forbi Winchcombe – med Sudeley Castle – og de relativt uspolerede landsbyer Stanton og Stanway, og derfra videre til føromtalte Snowshill og Broadway. Et godt tip er generelt at fravælge GPS’ens hurtigste tilbud og i stedet vælge de snirklede og kønnere veje langs kornmarkerne.

Når romantikken slipper op, og du får brug for at købe dig lykkelig, så sæt kursen mod Daylesford Farm Shop i landsbyen Daylesford, stadig lige i nabo­laget. Udvalget i de fleste af landsbyerne er en tam provinsagtig fornøjelse, ikke mindst hvad tøj angår. Daylesford derimod er sådan et luksusland for rige øko-flippere, startet af en engelsk rigmandsfrue, der har udviklet sit eget Martha Stewart-agtige imperium. I dag har Daylesford filialer i London, bl.a. i Notting Hill, Pimlico Road og stormagasinet Harvey Nichols.

»Jeg har kun været der én gang. Det var nok. Det er meget poooosh« (fornem, red.), rynker en af de lokale på næsen, da jeg spørger om vej til Daylesford. Her er alt til haven, kroppen, ganen og huset. Egen produktion fra markerne og eget tøjdesign, Bamford, i luksuskvaliteter, som f.eks. bløde yoga-toppe i cashmere i 3000-4000 kroners klassen. Har man råd til det, har man også råd til halvanden times yoga til 150 kr. Det foregår også på farmen – og man kan bare komme på drop in basis (check tider på www.daylesfordorganic.com) Spa-behandlinger skal generelt bookes et par uger i forvejen. Daylesford holder også yoga-retreats og madlavningskurser for dem, der gerne vil dykke længere ned i mulden.
Daylesford er det bedste eksempel på, at the Cotswolds er blevet hot for Londons in-crowd. Men det gør ikke noget, hvis man spørger George Hyatt, der er syvende generation i en gammel Cotswold-familie og arbejder på farmen.

»De har bragt London til Cotswold,« siger han om ejerne, og ser det kun som noget positivt, fordi det har skabt mere beskæftigelse på egnen.

Ingen skal dog lade sig afskrække ved tanken om at skulle dele naturop­levelserne med alt for mange fancy storby-typer. The Cotswolds er spredt ud over så mange bakker, enge, landsbyer, grevskaber,  markveje og lavendelmarker, at man meget langt hen ad vejen har følelsen af at have det hele for sig selv. Duften af Barnaby er over det hele – og måske især på »Sheik’s Bangladeshi Restaurant« i Broadway, hvor Barnaby-fans har den største chance for at se John Nettles hente sin takeaway-curry.

www.cotswold.info
www.the-cotswolds.org
www.daylesfordorganic.com

Vil du vide mere om yogakurser/spabehandlinger, kontakt:
haybarn@daylesfordorganic.com

2 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af Pettson, tor, 12/05/2011 - 17:23 - Indberet som upassende

En fortsættelse til L. Petersens kommentar:
Det bliver jo ikke mere overbevisende af, at fejlen ikke rettes!
Hvis ikke forfatterne interesserer sig for deres artikel, kunne man dog håbe, at en webredaktør ville gøre det. Men alle er måske beskæftiget med at sælge reklamer til Rejseliv.dk?


Skrevet af L. Petersen, man, 24/08/2009 - 06:19 - Indberet som upassende

Mr Barnaby? Tænk at skrive en artikel med udgangspunkt i en serie og så ikke kende den korrekte titel...


SÃ¥dan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Rügen er Bornholms tyske fætter

Tysklands største ø emmer af historie og har smuk natur, strandliv og stemning fra en svunden tid. Her er der oplevelser for hele familien. Læs mere

Flere sommerfly til New York

Delta Air Lines genåbner sommerruten fra København. I de første uger i juni med fire ugentlige afgange, men efter 17. juni med daglige fly. Læs mere

Check-in: Engelsk hygge

Duke House i Cambridge leverer en intim cocktail af hjemlig hygge og ærkebritisk indretning. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark