Kl. 13.30: Vi har checket ind på hotellet og er styrtet ud igen for at få mest muligt ud af vores ophold i en af Spaniens mest spændende storbyer.

Læs også: Turistattraktion bliver til bordel

Vi sidder på en fortovsrestaurant i kvarteret Barri Gotic og spiser paella – klassikeren med fisk og skaldyr, som min veninde, der aldrig har været i Barcelona før, insisterer på at prøve.

Kl. 14.20: Efter paellaen og en god stærk kop espresso går vi en tur gennem de hyggelige, snoede stræder og over de større åbne pladser i Barri Gotic og står pludselig på La Rambla. Denne vel nok Barcelonas mest berømte gade er 1,2 km lang og et livligt mylder af turister, gøglere, karikaturtegnere, boder, blomster-, fugle- og skrammelhandlere.

Kl. 15.10: Vi fortsætter forbi Christopher Columbus-monumentet og videre ad Rambla del Mar, en kunstnerisk udført flydende træmole, som fører hen over havnen og har bænke, så man kan sidde i brisen og nyde udsigten til bådene. Vi slentrer langs lystbådehavnen hele vejen ud til et temmelig faldefærdigt udseende trætårn. Herfra skal vi med svævebanen henover havnen. 

Kl. 15.30: Det tager bare 10 minutter at svæve over havnen, og vi står nu på Montjuïc – en meget grøn bydel, der ligger højt over byen. Herfra kan vi gå resten af vejen op til borgen Castell de Montjuïc, der ligger nogle hundrede meter længere oppe.

Kl. 16.30: En del af La Ribera-kvarteret hedder egentlig El Born og er et af den slags dunkle områder, der er blevet hipt, efter at kunstnere og studerende er flyttet til, lokket af lave huslejer. Der er en bohemeagtig stemning over det, og vi støder på den ene funky butik efter den anden, fyldt med tøj, møbler, kunst, smykker og sko i alternativt og festligt design. Vintagebutikker er her også, og jeg køber en taske fra 1940erne og en bunke sort-hvide postkort i en nyåbnet butik, der sælger alt fra fuglebure til sæbe.

Kl. 17.55: Man kan ikke være i Barcelona uden at se et af byens mest berømte vartegn – Sagrada Família, Antoni Gaudis mesterværk. Han døde i 1926 og byggeriet er endnu ikke færdigt. Man forventer at holde rejsegilde i 2030. Kirken er en opvisning i enorme dimensioner.

Kl. 20.30: Det er tid til de traditionelle tapas, og vi klapper i hænderne over Restaurant La Taberna Del Cobre i La Riberai. Her får vi lækker lufttørret skinke, blæksprutter, tigerrejer, tun, og sprøde grillstegte asparges. Stedet har, trods sin placering på turistruten, masser af charme.

Kl. 23.50: Barcelonas natteliv er spredt ud over hele byen, vi vælger den del, der ligger ved Port Olimpic og består af en lang række restauranter, der senere forvandles til natklubber. Man spiser meget sent, så vi starter med at køle os ned i den varme aften med et besøg på Icebar. For 15 euro får vi adgang til et lille rum bagerst i baren, hvor der er der ca. -5 grader. Vi  bliver kun lige længe nok til at slubre den drink, der  er med i prisen , og som serveres i et glas lavet af is, i os, mens vi griner af det absurde i at have dunjakke og vanter på – og bare ben og sandaler.

Kl. 03.30: Vi har siddet så længe på Icebar, at der er en slange af mennesker i kø foran Shôko – den japanske restaurant, som efter midnat bliver til en ultrahip natklub. Vi dropper idéen og stopper i stedet en af de mange cykeltaxier og spørger til prisen for at blive kørt til hotellet. Da den lyder på 50 euro, beslutter vi at gå de godt tre km gennem den varme aften. Undervejs stopper vi for at spise lune crepes med chokoladesauce.

Kl. 10.00: »Skal vi på museum, skal det være noget anderledes,« sagde min veninde inden afgangen til Barcelona. Derfor er vi nu på vej ind på Museu de la Xocolota, Chokolademuseet. Her kan man bl.a. blive lækkersulten ved synet og duften af en række imponerende skulpturer i chokolade, bl.a. Sagrada Familia, en kinesisk drage, Simpsons, Asterix og - naturligvis – F.C. Barcelonas segl.

Kl. 11.20: Næste stop er Parc de la Ciutadella - den store grønne oase midt i byens kaos af trafik. Vi tager en tur med robåd i søen Llac og drikker siden en kop kaffe på pladsen foran kaskade-springvandet.

Kl. 12.30: Vi går gennem Barceloneta, som er en labyrint af små gyder og stræder, hvor vasketøjet hænger ud af vinduerne og de lokale sidder i skyggen og får sig en sludder. Bag Barceloneta begynder byens strande, som i forbindelse med OL i i 1992 fik nyt sand, palmer, skulpturer og en bred promenade.

Vi får en halv times himmelsk massage for fem euro. Liggestole og parasol må vi bøde 15 euro for tilsammen. Vi forkæler os selv med en picnic, som vi får bragt lige til solvognen. Den koster 15 euro for os begge og består af paella, kødboller og tzakiti, humus, rejer, salat, brød og frugt til dessert. Firmaet bag konceptet hedder gourmetpicnic og fås kun, hvis man bliver passet op af en af sælgerne på stranden.

2 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar