Mon ikke vi alle sammen på et eller andet tidspunkt har stået med drømmen om at gøre noget helt vildt - noget helt ekstremt, som udfordrer selv vores vildeste fantasier? Det ved jeg i hvert fald at jeg har!
Jeg er netop hjemkommen fra mit livs backpackerrejse ned langs østkysten af Australien - og jeg skulle hilse at sige at New South Wales altså er stedet at udleve sine ekstremsportsfantasier. Området byder på en bred vifte af ekstremsportsoplevelser, alt fra skydiving til surfing over bungyjump og whitewater-rafting.
Den hyggelige surfer-by Byron Bay, nogle hundrede kilometer nord for Sydney, blev stedet der skulle danne rammen om mit Skydive jomfru-spring. Efter nøje undersøgelser og utallige anbefalinger valgte jeg at springe med skydive-bureauet "Go-Skydive" (www.goskydive.com.au)
Dette bureau kan varmt anbefales idet personalet var yderst professionelle og gennemgik forløbet mere en en gang og indtil alle springere var rolige og følte sig sikre på hvad de havde rodet sig ud i. Denne professinalisme samt en god portion humor og venskabelig omgang med kunderne gjorde oplevelsen tryg og spændende i stedet for traumatiserende og angstprovokerende, hvilket det sagtens kunne have været blevet hvis ikke instruktørerne havde været så dygtige.
Og springet gik som smurt! Aldrig har jeg følt mig mere levende og aldrig har blodet pumpet mere energisk rundt i min krop. Der gik flere dage før adrenalin-suset aftog i min hjerne.
Ikke nok med at de indledende manøvrer og selve springet gik som smurt grundet god information og dygtige og professionelle instruktører. Det var oven i købet muligt at tilkøbe sig en personlig video af hele forløbet af sig selv og instruktøren der sprang med en samt de flotteste udsigtsbilleder taget i flyet på vej op - og i susende fart på vej ned i frit fald og faldskærm. Den video er et uvurdeligt minde for mig, som jeg ynder at vise frem til gode venner og familie, når jeg synes det trænger til et godt sus i maven!
På vej hjem i limosinen (ja, vi blev hentet og bragt i limosine) til Byron Bay sad jeg med mit glas champagne i hånden (ja, vi fik champagne på hjemturen efter et vellykket spring) og var enormt stolt af mig selv og det jeg lige havde gennemført. Det er i sandhed en tilfredsstillelse af de større at kunne komme hjem til Danmark og blære sig med at man har sprunget et 60 sekunders frit fald fra 14000 feet med udsigt til stillehavet.
Skydiverne siger at man ikke har levet før man har skydivet. Jeg er efter mit jomfru-spring tilbøjelig til at give dem ret. Jeg ville i hvert fald til hver en tid tage springet igen.
Leonardo Da Vinci sagde engang: "once you have tasted flight, you will walk the earth with your eyes turned skyward, for there you have been and there you long to return." I mit stille sind går jeg og planlægger min næste rejse til det store udland. Jeg tror ikke at skydiving i Australien '09 blev både første og sidste gang for mig, men måske skal næste store spring være af en helt anden slags? Måske bungyjump, hvem ved?