Hvis du vil prøve, at køre med de 100 år gamle togvogne af træ, så skal du nok til at skynde dig lidt. Metroen åbnede i 1913. Den er eneste i Sydamerika og en af verdens travleste metroer.

Det forlyder i hvert fald, at der er planer om at udskifte de gamle vogne. Årsagerne er mange, men der er hovedsageligt problemer med vedligeholdelse. Reservedele findes så at sige ikke og skal derfor fremstilles, når de skal bruges. Vognene er derfor dyre at vedligeholde. Hertil kommer manges bekymringer om brandfare og sikkerhed i almindelighed. Det meste af teknikken er forældet, men togenes bremsesystemer gør, at togene ikke kan kollidere eller passere et rødt lys.

Der været mange forslag fremme om, hvad skal gøre ved de gamle vogne, hvis man skifter dem ud med nye.

Forslagene går lige fra, at sælge dem til ophugning over anvendelse i gade niveau, som turistsporvogne, til salg til museer eller andre.

Men mange ønsker slet ikke, at komme af med de gamle, belgisk fremstillede, vogne og det har sat en voldsom gang i en debat i byen.

Debatten går på hvorvidt, det mange betragter som en del af landets kulturarv, skal bevares som det er, eller om der skal indsættes nyt moderne materiel på linje A.

Linea A Subte er byens ældste linje og det er her der endnu køres med de cirka 100 år gamle, og dermed verdens ældste, stadig i brug værende togvogne. Vognene var oprindeligt designet, så de kunne anvendes både som metro og sporvogne.

Linje A går fra Plaza de Mayo, via Peru, Piedras, Lima, Saenz Peña, Congreso, Pasco, Alberti, Plaza Miserere, Loria, Centro Barros, Rio de Janeiro, Acoyte, Primera Junta, Puan til Carabobo, fra 2011 helt til San José de Flores og San Pedrito.

En del stationerne er på listen over Nationale Historiske Monumenter.
På listen kan man læse, at bl.a. linje A metrostationerne Plaza de Mayo, Peru, Piedrs, Lima, Saenz Peña, Congreso, Pasco-Alberti og Plaza de Miserere er sande vidnesbyrd om en åben og kosmopolitisk ånd i vores nation, kunstnerisk hyldest til de forskellige regioner i landet og vores fædreland, gennem vægmalerier og fliser. Endvidere har en del af området været på World Heritage List siden 2008.