Holbox (udtales hålbåsh, red.) betyder sort hul, men der er ikke meget sort hul over det sceneri, der udspiller sig for øjnene af os, da vi nærmer os øen.

Læs også: Verdens bedste badeferier

Aristokratiske flamingoer dypper deres koralfarvede tændstikben i den blå lagune og lige oven over vores hoveder passerer en flok pelikaner på jagt efter dagens friske fisk.

Både fugl og fisk er der masser af ved indsejlingen til den lille mexicanske ø Isla Holbox. Sejlturen fra fastlandet og byen Chiquila tager en lille halv time, men det er alligevel som at komme til en helt anden verden – en meget fredelig en. Måske gik det knapt så fredeligt til, da pirater i sin tid slog sig ned her på øen. Men de blev i hvert fald så glade for stedet, at de blandede sig med de lokale maya-indianere, og det siges, at efterkommere af øens oprindelige otte familier fra dengang bor her den dag i dag.

Den første øbo, som vi møder, er Willi Torfer, og han ligner hverken en pirat eller en indianer, snarere en dansker. Det viser sig så, at han er tysker. Dog kun af afstamning, for hans forældre var tyske indvandrere, men Willi er født og opvokset i Mexico City. For nogle år siden vinkede han storbyen farvel for at slå sig ned på fredelige Holbox, hvor han lever af at tilbyde guidede ture på havet.
»Og jeg savner ikke Mexico City; det er tilstrækkeligt at besøge byen en gang om året,« siger han.

Hvalhajerne, verdens største fisk, er en af de primære årsager til, at turismen på Holbox er i stærk vækst. De harmløse kæmpefisk besøger vandet ud for øen fra april-maj til september for at æde sig tykke i den lokal plankton, og det er populært for dykkere at komme ud og svømme med de store dyr. Delfiner er der også i farvandet og ikke mindst et gigantisk fugleliv med mange eksotiske arter. Man kan også leje en båd med frer og tage med ud af fiske; det lever de lokale af, hvis de ikke er i turistbranchen. Mange kommer også til øen for at tage på såkaldt deepfishing med en af de mange lokale både.

Før var øen mest kendt af backpackers, men nu breder interessen sig til andre grupper, og hoteller og guest houses skyder op i en lind strøm. I år er Holbox således for første gang med på Startours vinterprogram, og rejseselskabet lancerer øen som »Maldiverne på mexicansk.«

Men selv om turismen er i vækst, er der dog langtfra tale om masseturisme – heldigvis. Stemningen er ganske afslappet, da vi ankommer midt på dagen. Og så er her stille. Det skyldes, at der næsten ingen biler findes på øen. Det foretrukne transportmiddel er de små golfbiler, som lister sig rundt på sandvejene. Nede ved havnen holder der også en håndfuld taxa-golfbiler og venter på, at færgen skal lægge til med nye gæster eller fastboende, der vender hjem.

Rejser man med Startour i vintersæsonen, som vi gjorde, er der ikke mulighed for at svømme med hvalhajer, men man kan så meget andet. Bade, kitesurfe, kigge på fugleliv, tage på fisketur, leje en hest og ride en tur på stranden, køre en tur i en af de omtalte golfbiler eller gå rundt og kigge på det lille udvalg af små butikker, som efterhånden dukker op.

Man kan også tale med de lokale, for de ser ikke ud til at have vildt travlt, og spise frokost, f.eks. på den afslappede Restaurant Edelins og smage stedets berømte hummerpizza til 360 pesos (150 kr.) Ikke specielt billigt for en pizza, men den kan alligevel varmt anbefales.
Bagefter kan man så gå tilbage til sit hotel, lægge sig i de overdækkede liggestole, kigge på havet, læse en bog eller måske skrive en.
Casa Sandra, som Rejseliv var indlogeret på, indbyder i den grad til en rolig og tænksom ferie.

Som mange af de andre små hoteller og guesthouses på øen ligger det direkte på stranden. Stedets ejer, Sandra Pérez, er indvandrer fra Cuba og tidligere gift med Pablo Milanés, en berømt sanger og komponist på de kanter. Hun har i den grad sat sit personlige præg på stedet. Sandra og andre cubanske kunstnere har malet de mange billeder, som hænger i hotellets kombinerede restaurant og lobby og på trappeopgangen. I det hele taget er der masser af spændende indretningsdetaljer at kigge på, når man går rundt på det lille hotel, der rummer 17 værelser/suiter.

En stor del af værelserne er placeret i små toetagers bungalows rundt om en mindre swimmingpool. Indretningen er sofistikeret og meget romantisk, alle værelser har da også fået lidenskabelig navne som Sentido, Illusón, Profundo og Emoncíon. Restauranten har et godt ry, det samme gælder stedets mojito, der af et amerikansk rejsemagasin er kåret som Mexicos bedste. Det sidste fandt ovenstående dog desværre først ud af få minutter før afgang fra øen.

Læs også: Verden set fra en barstol

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar