Search Rejseliv.dk Søg
 

Guide til Adriaterhavets perle

Flere billeder


Den smukke gamle kystby Dubrovnik er Kroatiens største turistmagnet. Rejseliv.dk fik gode råd fra de lokale til at undgå de værste turistfælder.


Rejseinfo

Transport: Lavprisselskabet Norwegian flyver direkte fra København til Dubrovnik. En returbillet med afgang søndag 1. august 2010 og hjemkomst søndag 8. august 2010 koster 2.349 kr. Man kan også flyve med Croatia Air, men udover at turen er dyrere, så går den også via Zagreb, hvilket medfører, at den bliver betragteligt længere. Norgwegian flyver turen på 2 timer og 35 minutter, mens den med Croatia Air kan tage op til 12-14 timer. Norwegian.dk

Ophold: Tidligere på sommeren åbnede det femstjernede hotel Radisson Blu Resort & Spa, Dubrovnik Sun Gardens. Det er givet et besøg værd. radissonblu.com/resort-dubrovnik.  Find (billigere) alternativer på eksempelvis expedia.dk eller hotels.com


Af Louise Kidde Sauntved (tekst og foto)
Fredag den 30. juli 2010



Side 1 | 2 | Næste »

De lyse sten i den 300 meter lange hovedgade Stradun udstråler kølighed i middagsheden, hvor solen spejles i stenene, der er slidt spejlglatte af tusindvis af trampende, trippende, slentrende fødder.

Næste: En dag udenfor byen og 5 attraktioner

Overalt smutter velnærede bykatte rundt, på jagt efter det næste måltid eller den næste skyggefulde plet.
Kroatiske Dubrovnik er et stykke levende, åndende histore – af både den gode og dårlige slags. Engang en selvstændig republik med et forbilledligt demokrati og en sund økonomi baseret på handel med blandt andet salt og guld, og for kun atten år siden skuesplads for en krig, der efterlod to ud af tre bygninger i den gamle by ødelagte eller beskadigede.

I dag er byen genopbygget til fordums storhed. Kun to kort over bombenedslagene, diskret placeret indenfor de to byporte, Pile og Ploce, og byens bemærkelsesværdigt nye tegltage afslører den nænsomme restaurering.

Med genopbygningen er turisterne vendt tilbage. I mængder, der får nye fire- og femstjernede hoteller til at skyde op langs kysten i rekordtempo – med udsigt over det vand, som oceanografen Jacques Coustau engang kaldte »det klareste i Adriaterhavet«.
Men selv om turisterne flokkes som sværme af oplevelsesgrådige græshopper, får de ikke lov at ødelægge den gamle by. Indenfor den to kilometer lange bymur hersker nemlig strenge regler: Her er ingen biler, ingen neonskilte (al skiltning skal ske med neutrale hvide eller gyldne bogstaver på samme bordeaux baggrund), og alt henkastet affald bliver skyndsomt fjernet, næsten før det rammer gadens sten. Intet får lov at skæmme Adriaterhavets Perle.

En gåtur på bymuren
Som førstegangsbesøgende i byen er det en god idé at begynde med en gåtur på bymuren. Det koster 70 Kuna (der nogenlunde svarer til det samme i danske kroner), men pengene går til et godt formål: restaureringsprojekter i både Dubrovnik og oplandet.

Fra positionen over byens tage kan du nyde det blå, blå Adriaterhav på den ene side og på den anden afsløres i mylderet af orange tegltage byens hemmeligheder: en frodig have, en skjult basketbane i grelle grønne og blå farver eller en privat gårdhave. Dele af turen på de laveste dele af muren går direkte forbi folks vinduer.

Det er imidlertid ikke kun historie og kultur, der lokker i Dubrovnik, mindst lige så vigtige ferieattraktioner er sol, hav, mad og drikke – og i Dubrovnik er kodeordet »alt godt fra havet« – skyllet ned med fremragende lokale vine. Denne guide er udarbejdet med hjælp fra lokale beboere, der ved, hvordan man undgår turistfælderne på især Stradun og parallelgaden Prijeko.

De gode restauranter

Proto, Siroka 1
Priserne er i den dyrere ende, (Proto har samme ejere som den overvurderede Nautika), men kvaliteten er i orden i restauranten, der serverer førsteklasses skaldyr- og fiskeretter, lavet efter traditionelle opskrifter (restauranten har ligger der siden 1886). Den romantiske atmosfære alene er prisen værd.

Lokanda Peskarija, Den gamle havn 
Med de mange vakkelvorne borde stuvet sammen på havnefronten ligner Lokanda Peskarija en turistfælde. Men kun til du har smagt maden. Alt godt fra havet, serveret i rigelige mængder med god lokal vin. Prøv især deres Crni Rizot, kulsort blæksprutterisotto. Og så er priserne yderst rimelige.

Konoba Rozario, Prijeko 1 (på hjørnet til Zlatarska)
Lad dig ikke narre af den anonyme indretning – Rozario byder på afslappet stemning og byens muligvis bedste rejerisotto, foruden en række andre fiske- og skaldyrsretter.

Lucin Kantun, Od Sigurate
Af de lokale regnet for en af byens bedste restauranter. Lucin Kantun har specialiseret sig i tapasagtige småretter, både kolde og varme og altid med de lokale oste og skinker, der bestemt ikke lader nabolandet Italien noget efter. Prøv for eksempel lam med lavendel og honning.

Wanda, Prijeko 8.
Åbnet i 2006 af Goran Starcic, en lokal kok, der i 15 år havde restaurant i Los Angeles, men længtes hjem. Menuen er italiensk-inspireret. Alle råvarer købes samme dag.

Mea Culpa, Za Rokom 3
Ejet af folkene bag Lokanda Peskarija. Har fortjent sit ry som leverandør af byens bedste – og største – pizzaer.

... og de overvurderede

Nautika, Brsalje 3, Pile Gate
Nautika er en af Kroatiens mest berømte restauranter, og det kan ses på a la carte-kortets priser. De lokale undgår stedet, der måske nok ligger smukt med udsigt til tre af Dubrovniks forter og Adriaterhavet, men ikke helt lever op til prisniveauet. En frokostmenu kan dog fås for rimelige penge.

Gil’s, Sv. Dominika
Med et moderne interiør og en uforlignelig udsigt over den gamle by er Gil’s værd at besøge for en (dyr) godnatdrink. Men restaurantniveauet er dalet i takt med stedets popularitet.

Næste: En dag udenfor byen og 5 attraktioner

Side 1 | 2 | Næste »

0 kommentarer | 


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Check-in: Engelsk hygge

Duke House i Cambridge leverer en intim cocktail af hjemlig hygge og ærkebritisk indretning. Læs mere

Interview med rejsebogskongen himself

Selv om Tony Wheeler har beskæftiget sig med rejser i over 40 år, har grundlæggeren af forlaget Lonely Planet stadig mod på at opleve verden. Læs mere

CPH får selvbetjente bagage-drop

Tjek også selv bagagen ind - ny tidsbesparende service i Københavns Lufthavn fra sidst på året. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark