Torsdag
Indrømmet: Jeg var sikker på, at jeg ville hade en uges ferie på et sports- og familieresort på en afsides beliggende spansk ø i det kanariske øhav langt ude i Atlanterhavet.

»Blege turister, der dyrker aerobics med en drink i den ene hånd og pomfritter i den anden til tonerne fra det seneste tyske pophit,« rungede fordommen i mit hoved.

Læs også: Rejs til Ecuador og lær spansk

Vi var på vej til Playitas, et resort, der strækker sig over mere end en million kvadratmeter og er fyldt med aktiviteter for børn og voksne. Det ligger på Fuerteventura og har fire swimmingpools, daglig fællestræning i morgengymnastik, spinning, core training, bodytoning, funkdance og vandaerobic. Ene svedetimer i fitnesscentret og på løberuter, eller holdsport som golf, tennis, minigolf, basketball, fodbold. Og på vandet – surfing, dykning, windsurfing. Blandt andet.

Vi ankom ved middagstid. Gult lys, tør varme og et goldt klippelandskab. Indtil vi nåede Playitas, hvis grønne græs og blomster lyste op i øens ellers brune nuancer. 

Vi blev indkvarteret på resortets hotel. En sandfarvet bygning lagt til rette ind i klippen med uforstyrret udsigt over Altlanterhavet og en swimmingpool, der uden kanter syntes at ligge i direkte forlængelse af havet. I den anden ende af resortet ligger Aparthotellet, og selv om det sælges som ideelt for børnefamilier, var vi glade for, at vi havde valgt hotellet. Her herskede ro, fred og en blændende udsigt.  
Vi lagde ud med at lave – ingenting. Følte et stik af dårlig samvittighed over alle dem, der trissede rundt i svedigt sportstøj.

En midaldrende tysker med spidse mavemuskler, der havde løbet syv maraton inden for det seneste år. Et ungt ægtepar fra Greve, der havde ladet småbørnene blive hjemme for at pleje hinanden og deres kroppe. En svensk familie, der var som taget ud af en Carl Larsson-idyl, hvor de små børn legede ved poolen, deres forældre bar rundt på tennisketchere, og bedsteforældrene havde deres golfsko på slæb overalt. 

Fredag
Som det første tog vi løbeskoene om morgenen. Vi måtte ind i gamet. Indtog først morgenmad på hotellets terrasse, en buffet med noget for enhver smag og kostbevidsthed. Frugt og Nutella. Grovboller og bacon & eggs.

Vi smed den dårlige samvittighed overbords, fordi vi hurtigt fandt ud af, at konceptet beror på, hvad man selv har lyst til. Uden nogen peger fingre ad det. De motionsglade turister virker faktisk kun motiverende, og det er skønt at have en uge liggende foran sig, hvor man har tid til at være god ved sig selv – uden at skulle arbejde synderligt for det.

Det meste ligger lige inden for rækkevidde. Playitas er bundet sammen af La Rambla – et slags bredt hovedstrøg, der fører til alle aktiviteterne: den overdækkede tennisbane, hvor alle hold-aktiviteterne finder sted, fitnesscentret, dykker-kontoret, den olympiske pool, fodboldbanerne, tennisbanen og løbe-ruten rundt i området. Der er også et par barer og restauranter – og et udendørs fitness-område, som de små børn bruger som legeplads. 

Jeg ville prøve så mange af hold-aktiviteterne som muligt, og min teenagedatter fulgte trop.
Min mand ville gå til svømmetræning. Med den tidligere russiske landsholdstræner iført meget stramme Speedos som indpisker kunne han følge et forløb, der blandt andet indebar, at hans svømmetag blev filmet under vand.

Vores mindste datter på tre år var for lille til at deltage i stedets »Kids Sports Academy« program med dans, fodbold og håndbold, og generelt mangler Playitas aktiviteter for de helt små. Der er nok en lille legeplads med en rutchebane og et par gynger, men den kan ikke bruges om dagen, fordi den ligger i fuld sol.

Jeg tog derfor vores lille pige med til hold-aktiviteterne på den overdækkede tennisbane, og det gik da, men det meste af tiden lå hun og kampsvedte på en madras, mens mor og storesøster gav den gas. Blandt andet til salsa – en genre, jeg aldrig ville dyrke derhjemme, men som var virkelig sjovt. Vi tog også en time »Stretch & relax« bagefter. Fordi den var der. 

Efter en varm buffet i hotellets restaurant, gik vi over til Aparthotellets poolområde, hvor der næsten hver aften var discodans for de mindste. Min datter var vild med det, selv om hun blev sat til at danse til tonerne af tyske popbeats tilsat tyske børnerim. Troede aldrig, jeg ville savne hendes yndlingshit, Lady Gagas »Alejandro«, men dér, mens jeg lavede fagter til »der Tag geht zum Ende«, gjorde jeg det.
 
Lørdag
Begyndte dagen som var jeg med i en film med Jane Fonda. Med »Playitas Sun Salutation« på Ramblaen. Morgengymnastik til synet af solen, der vågner op over Atlanterhavet.

»Jeg ville være et bedre menneske, hvis hver morgen startede sådan her,« tænkte jeg, hvorefter jeg opstemt tog en løbetur ad en rute, der følger strandbredden, mens jeg vinkede til min familie, der indtog morgenmad på hotellets terrasse.

Et smut i poolen og så videre i dagens program: Core training, hvor jeg opdagede muskler i min overkrop, jeg ikke anede eksisterede. Dernæst dykning. Første lektion foregik i Aparthotellets pool, hvor jeg så sad der på kanten som den eneste over 12 år – og i hvert fald over 40 år – og ventede på at ­cruise en lille tur i poolen med hele udstyret på. Jeg stod af, før jeg nåede så langt. Min jomfrurejse under vandet skal foregå på en lidt mere voksen og overbevisende måde.

Min mand tog sin første svømmelektion og var vildt begejstret, selv om han »slugte« det halve af vandet i poolen, fordi han ikke ville tabe ansigt over for en flok teenage elitesvømmere fra Finland, der var på træningsophold på Playitas.

Klokken 17 mødtes jeg med min teenagedatter; vi tog en hurtig runde i det veludstyrede fitness-center for sammen at tage en time i funkdance for begyndere. Det var forrygende – og ærgerligt, at det, som med flere af holdene, kun var på programmet en gang i løbet af ugen.

Søndag
Spinning på Ramblaen om morgenen. Min mand og jeg. Lød så aktivt, men efter blot en halv time måtte jeg kapitulere. Mine ben var ved at falde af. Selv om aktiviteterne generelt er gearet til begyndere, så udmærker de sig ved at være krævende. Man skal gøre en indsats, og det er motiverende. Også for min teenagedatter, der ellers gerne hopper over, hvor gærdet er lavest. Hun var ret imponeret af specielt danseinstruktørerne, der var unge, dygtige dansere.

Vi ville så som samlet familie gerne ud at sejle en tur i en af de små både, man kan leje på stranden. Men igen lød beskeden, at vores lille pige ikke var gammel nok. Da min krop var godt mør efter flere dages brug af muskler, jeg ikke anede, jeg burde have, tog vi en slapper ved poolen med kold øl og pomfritter fra baren, som også skal til, når man har ferie.

Mandag
Min teenagedatter og jeg ville bestige det bjerg, der lå lige ved siden af resortet. En høj, sort uindtagelig klippe.
Nogen havde sagt, at »det kunne tage timer at nå toppen«. Derfor stod vi op klokken halv syv, pakkede proviant og begav os på den »lange« færd opad. 12 minutter senere stod vi på toppen. Og følte os alligevel on top of the world med en udsigt udover Atlanterhavet og solens første stråler. Da vi kom ned, gik vi en tur langs den sorte strand til en lille fiskerby, der ligger lige ved siden af resortet og blandt andre huser en rigtig god fiske­restaurant.

Min mand tog på en mountainbiketur ud på øen, der var både krævende, smuk og farefyldt. Efter turen insisterede han på at få lov til at købe et par cykelbukser til den 80 km lange cykeltur på landevej, han havde meldt sig til dagen efter. Da den nærmeste by med sportsbutikker ligger en halv times bilkørsel væk, købte han et par Saxo Bank-bukser, der sælges her, fordi cykelholdet gentagne gange har trænet på stedet. Pris: 55 Euro!!

Tirsdag
Men hudløs blev han ikke. Da han kom hjem fra sin cykeltur over højderygge og flade strækninger i øens måne-agtige landskab var han træt, men stolt, fordi han havde klaret turen, der ikke var »for tøsedrenge«.

Pigerne og jeg tog en slapper ved poolen. Hele min krop var ved at falde af. Jeg bookede en tid hos massøsen. Valgte en sportsmassage fremfor en opstrammende ansigtsbehandling. Det blev en time i paradis i et af hotelværelserne indrettet som wellness-rum med dæmpet belysning, lyden af rindende vand, og med en dame med healende hænder.

Om aftenenen skiftede vi hotellets buffet ud med et besøg på en af restauranterne på Rambla Plaza, den spanske La Bodega, der var en kærkommen variation fra halvpensionens aften-buffet, og hvis rejer i hvidløg var dagens højedepunkt.

Onsdag
Dasede i solen ved poolen hele dagen. Tænkte, at mine fordomme var faldet som korthuse.
Der var ingen flokdyrs mentalitet eller følelse af »lektier« i at være på en ferie, hvor det aktive er højsædet. Hvis man altså gider. Og jeg gider godt igen at tage på en ferie, hvor vi og ungerne har plads til at være sunde og bevæge os sammen. Og også har plads til at lade være.

Helt trist kan det i hvert fald ikke have været – jeg var for eksempel ikke uden for resortets område én eneste gang...

Læs også: Ultimativt adrenalinkick i sneen
 

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar