Search Rejseliv.dk Søg
 

6 oplevelser i solrige Singapore

Lige syd for Singapore, forbundet med en bro, ligger øen Sentosa med tropisk strandliv. Foto: flickr.com


Om det er lyst eller mørkt i Singapore, så byder den lille ø-stat på masser af oplevelser. Rejseliv guider til seks af dem nedenfor.

Af Judith Betak
Mandag den 16. maj 2011



Om dagen

Højt oppe i lyset
Singapore Flyer er verdens største pariserhjul. Mageligt sædet i en af de mange kabiner glider man 165 meter op over byen til en helt utrolig udsigt over Singapores skyskrabere, havnen og så videre.
Selv om man er højt oppe, så må man stadig se op til  »naboen« på den anen side af vandet – det 200 meter høje hotel, Maria Bay Sands, som med sin udsigtsplatform også lokker med  »fantastic view«. En tur rundt tager omkring en halv time.
Om aftenen kan man købe »Sky Dining« hvor der er dækket op til to i hver kabine, egen butler og servering af tre retters menu under to omgange. Pris: 249 S-dollar pr. person.

Hvad: Singapore Flyer
Hvor: Ligger på Raffles Avenue
Hvor meget: 20,50 S-dollar (knap 90 kr.) for en voksen
Info: singsporeflyer.com
 

Naturen i dagslys
Ganske vist er Singapore ikke større end Bornholm, og ganske vist er der lige så mange mennesker stuvet sammen her, som der bor i hele Danmark. Men alligevel er der masser af grønne åndehuller.
Her kan man opleve både vild regnskov, som man kan opleve midt på øen, og kultiveret natur, som i botanisk have, grundlagt i 1859 og i dag beliggende midt i byen.
Haven er især kendt for sin orkidéhave. Her kan man opleve et utal af forskellige sorter, og i drivhuse, der modsat, hvad vi kender, er nedkølede, er der orkidéer, som normalt gror under køligere himmelstrøg.

Hvad: Botanisk Have
Hvor:  Flere indgange bl.a. Tanglin Gate, Burkill Gate og Nassim Gate. Der er åbent kl. 05-24, orkidéhaven dog kun kl. 8.30 - 19.
Hvor meget: Adgang til haven er gratis, men entré til orkidehaven er 5 S-dollar (lidt over 20 kr.)
Info: nparks.gov.sg


S – i solskin
Da står »S« for strand, og Singapores strande er ganske vist kunstigt anlagt og ligger på forlys-telsesøen Sentosa, men det ødelægger ikke den tropiske stemning med sand og palmesus.
Der er bro til øen, så strandene ligger kun et kvarters bilkørsel fra centrum. Man kan også tage monorailen eller tag Sentosa Ekspress – en monorail fra fastslandet ved broen – eller kabinebanen fra Harbourfront med en utrolig udsigt over havnen over til Sentosa.
Her er alverdens forlystelser. For eksempel museum, sommerfuglepark, Underwater World, lagune, hvor man kan svømme med delfiner, Universal Studios. Men også strande og strandbarer. Mere end tre kilometer badeliv – hvor Siloso stranden har strandbarer og er stedet, hvor det sker.

Hvad: Strand
Hvor: Siloso på Sentosa lige syd for Singapore.
Hvor meget: Gratis. Her er kun transportudgifter.
Info: sentosa.com.sg
 


Om aftenen


Udsigt i måneskin
SkyPark er stedet at se solen gå ned og månen stå op. Og stedet, hvor byens nye in-bar er åbnet.
Heroppe på toppen af Marina Bay Sands -hotellet på 57. etage, hvor den ene ende er et offentligt observationsdæk, ligger også Ku-Dé-Ta bar-lounge og restaurant – et kult-koncept »importeret« fra Bali.
Her 200 meter over byen hænger man ud med de kendte og en masse wannabees. Stemningen er god, solnedgangen som regel smuk, og øllene stinkende dyre – selv set med danske øjne. 93 kr. for en fadøl serveret under de røde parasoller ved poolen.
Men så kan kan også »se ned« på pariserhjulen på den anden side af bugten.

Hvad: Ku-Dé-Ta
Hvor: Adresse: Marina Bay Sands på Bayfront Avenue
Hvor meget: Gratis entre
Info: kudeta.com.sg


Naturen i mørke
»Night Safari« i Singapore var verdens første af sin art, da den åbnede, og er det måske stadig.
Den specielle zoologiske have er kun åben, når mørket er faldet på, og er kun beboet af natteaktive dyr.
Singapore har også en almindelig zoo, som i øvrigt er tildelt tre attraktions-stjerner af Michelin. Den er nabo – og lukket – når Night Safari åbner kl. 19.30.
Her kan man køre i safarivogne gennem haven og opleve de natteaktive dyr, ligesom der er vandrestier gennem junglens mange lyde.

Hvad: Zoologisk have
Hvor: Mandai Lake Road
Hvor meget: Entré 32 S-dollar ( ca. 135 kr.) for en voksen
Info: nightsafari.com.sg


S - i elektrisk lys
Når mørket faldet på, står S-et for shopping, og i Singapore er lukkeloven en by i Rusland.
Her kan man shoppe døgnet rundt. De fleste forretninger i shoppingcentrene – og dem er der et utal af – har åbent alle ugens dage kl. 10-21 eller 22.
Men trækker shoppegenet midt om natten, er der også råd for det. Mustafa Centre i bydelen Little India har åbent døgnet rundt, og her kan man købe næsten alt, hvad hjertet begærer. Her kan man finde både dagligvarer og juveler. Tøj, sko og alverdens gadgets og elektronik.

Hvad: Shopping
Hvor: Serangoon Plaza
Hvor meget: Lige så meget, som kreditkortet tillader
Info: mustafa.com.sg
 

2 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af pedro, man, 30/05/2011 - 23:13 - Indberet som upassende

Enig med den forrige kommentar: shopping bør foregå på Orchard Road.

Hvad angår spisning kan anbefales Indochine (ved floden, modsat Boat Quay, ved Raffles Landig site). Maden er ikke noget særligt, men stemningen, beliggenheden ved floden, og vue til skyline er i top. Og så er er det en af de få restauranter hvor man rent faktisk sidder ude.


Skrevet af peterstassen, tor, 19/05/2011 - 18:55 - Indberet som upassende

Jeg har tidligere boet i Singapore og havde fornøjelsen at gense landet for et par uger siden - og jeg bliver nødt til at knytte et par kommentarer til denne artikel:

NIGHT SAFARI

er virkelig en oplevelse og bør prøves

SPISE

Hvordan kan man lave en artikel om Singapore uden at nævne maden? Det er en af verdens absolutte gastrohovedstader, og der er meget man ikke må snyde sig selv for, eksempelvis:

Chili Crab på eks. Jumbo Seafood - http://www.jumboseafood.com.sg

Fantastisk sushi på Sushi Yoshida (slår utvivlsomt alt man finder i Danmark) - http://www.hungrygowhere.com/singapore/sushi_yoshida/

Satay Street - udendørs gadekøkkener om aftenen midt i Business District (bare rolig, man blivr ikke syg) - find den bod, der hedder Fatman Satay (yderst til venstre, når man kigger på boderne) og undgå alle dem, der prøver at prakke dig mad på - du skal selv bestille - http://www.best-singapore-guide.com/Lau-Pa-Sat.html

Chicken Ric - Singapores bedst finder man hos Tian Tian Haianese Chicke Rice i Maxwell Food Centre - værd at tage gåturen til!!! http://www.tiantianchickenrice.com/

SHOPPING
Mustafa Centre kan være lidt crummy, når man har mulighed for at tage på Orchard Road eller i shoppingarkaden i Marina Bay Sands kasinoet.

Orchard Road byder på noget af den vildeste shopping, man kan finde i verden - antallet af luksusbutikker slås nok kun af Hong Kong og Dubai...

SINGAPORE FLYER
Drop Singapore Flyer - det er spild af penge...

Der er så mange muligheder for at se byen oppefra, så man kan lige så godt bruge pengene et andet sted.

En mulighed er New Asia Bar - http://www.swissotel.com/EN/Destinations/Singapore/Swissotel+The+Stamfor... - der ligger på 71. etage i et nærliggende hotel.

En anden mulighed er - hvis man er på Sentosa - at tage cable car'en tilbage til "fastlandet" - da kan man for en singdollar ekstra tage op til toppen af Mount Faber, hvor den danske sømandskirke, der er hyggeligt sted at besøge, i øvrigt ligger lige i nærheden af.


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Check-in: Engelsk hygge

Duke House i Cambridge leverer en intim cocktail af hjemlig hygge og ærkebritisk indretning. Læs mere

Interview med rejsebogskongen himself

Selv om Tony Wheeler har beskæftiget sig med rejser i over 40 år, har grundlæggeren af forlaget Lonely Planet stadig mod på at opleve verden. Læs mere

CPH får selvbetjente bagage-drop

Tjek også selv bagagen ind - ny tidsbesparende service i Københavns Lufthavn fra sidst på året. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark