1. Mojitos og daiquiris

Allerede midt på dagen er der højt humør og tilsvarende cigarføring udenfor La Bodeguita del Medio i Calle Empedrado 207. Det minder lidt om Bourbon Street møder Jomfru Ane Gade, når Hemningway-fans og havanesere stimler sammen i det lille lokale og den smalle gade som en hyldest til forfatteren og hans ene yndlingsdrink, mojito’en, som efter sigende blev blandet her første gang i 1942.

Her kom også Pablo Neruda og Gabriel Garcia Marquez, men alle tænker på det som Hemingways vandhul. Stemningen er lidt mere kultiveret (nu til dags) på El Floridita på hjørnet af Avenida Bélgica og Calle Obispo, når dørmanden lukker gæster ind i den airconditionerede bar, som var Hemingways favoritsted for daiquiris. Det siges, at hans rekord er 16 på en dag.

Stedet er meget turistet og drinksene de dyreste, vi oplevede (36 kr. mod 18-24 kr. de andre steder), men legenden lever, også fysisk som bronzestatue i helfigur på hans stamplads ved zinkdisken, som de fleste skal fotograferes sammen med. Lidt mere stille går det for sig på Dos Hermanos nede ved havnen på San Pedro 340, hvor Hemingway søgte hen, når der blev lidt for livligt på de to andre barer. Her kom havnearbejdere og andre jævne cubanere, som han elskede at lægge arm og diskutere med. Den dag i dag kommer der stadig mange indfødte og nyder en øl eller cocktail til tonerne af tre-mands orkestret, som spiller lige den melodi, du ønsker.

2. Hvem ringer klokkerne for

Der er blevet sagt og skrevet meget om Hemingways udsvævende liv i Havana, men han lå ikke mere i sprit, end at han faktisk fik skrevet på syv bøger, bl.a. »Den Gamle Mand og Havet«, »Der Er Ingen Ende På Paris« og »Øen Og Havet«, samtidig med at han rejste ud fra Cuba som krigs-reporter til både Asien og Europa i 1940erne og tog på safari i Afrika. 

Han skrev delvist »Hvem Ringer Klokkerne For« i Havana i 1930erne, mens han checkede ind og ud af Hotel Ambos Mundos, og for royalty’en købte han senere sit landsted. Vil man købe hans bøger lokalt, har Cubas største boghandel, La Moderna Poesia, i art deco-bygningen på hovedstrøget Calle Obispo 527 et større udvalg på spansk og lidt mindre på engelsk, og måske kan man også være heldig i La Líbreria Internacional lige overfor, selv om det engelske udvalg er begrænset. 

Ellers er et godt bud at kigge på markedet på en af byens smukkeste pladser, Plaza de Armas, grundlagt i 1591. Onsdag til lørdag stiller antikvarerne deres bogstader op kl. 9-17, og så er der ellers mulighed for at lede mellem lokale og internationale forfattere på engelsk og spansk. Men cubanerne udgiver også selv bøger om Hemingway, vi fandt bl.a. den sort-hvide dokumentariske fotobog om hans liv til lands og til havs, Hemingway y Cuba, af den prisbelønnede fotograf Raúl Corrales for 90 kroner.

Info: cubaimagen.com

3. Det lyserøde hotel

Det lyserøde Hotel Ambos Mundosi art deco design på hjørnet af turisternes hovedårer i Havana, Calle Obispo og Mercaderes samt tæt på Plaza de Armas er synonymt med Hemingway, selv om andre store notabiliteter også har boet her gennem tiden. 

Han kom til Cuba første gang i 1928 på en to-dages tur fra sit hjem i Key West, Florida, og igen i 1932 på hvad der skulle være en 14 dages fisketur, men som blev til 2 måneder. Siden da boede han i lange perioder i årene 1932-39 på Hotel Ambos Mundos og altid på værelse 511. 

Dengang gav han 12 kroner i døgnet for det spartanske værelse med enkeltseng, skrivebord, barskab og garderobe med fantastisk udsigt over byen og tæt på sine yndlingsbarer. Nu til dags koster den billigste overnatning knap 600 kroner i de andre værelser, men vil man se hans faste logi, som er blevet et mini-museum med skiftende ejendele fra hans finca, koster adgangsbilletten de samme 12 kroner, som han gav dengang. 

Det er en charmerende rejse tilbage i tiden i den originale gamle elevator med liberi-klædt fører op til 5. sal, og selv om besøget kun varer 5-6 minutter med en speed-snakkende permanent guide, der giver en hurtig introduktion til hans liv i Havana på hovedsprogene, er det endnu en interessant brik i puslespillet om hans fascination af Cuba.

Info: hotelambosmundos-cuba.com

4. Livet på landet

Juleaften 1939 pakkede Hemingway sin Buick med ejendele fra huset i Key West og købte enkeltbillet til Havana-færgen til sig og sine sønner for at flytte til Cuba.

Hans ægteskab med drengenes mor, Pauline, var gået i stykker, og kort tid efter ankom journalisten Martha Gellhorn, som blev hans tredje kone i 1940. Hun så en annonce for La Finca Vigía i avisen, som de først lejede og senere købte for 120.000 kroner, finansieret af hans honorar for »Hvem Ringer Klokkerne For«. 

Landstedet fra 1886 på seks hektar ligger 16 km fra Havana, og han kunne se byen i sin kikkert og fra det skrivetårn, som Martha fik bygget til ham, men som han angiveligt ikke brød sig om. 

Presset af den amerikanske regering efter Fidel Castros revolution forlod han i 1960 fincaen, som allerede i 1950erne var blevet en turistattraktion. Det er den stadig, nu som Museo Hemingway, men det er ikke længere muligt at komme ind i huset, fordi tidligere besøgende begyndte at stjæle af inventaret som souvenirs. Man ser faktisk også interiøret meget bedre udefra, fordi alle døre og vinduer står åbne hele vejen rundt i huset, bl.a. de 6.000-8.000 bøger, jagttrofæerne fra Afrika, udsøgte colonial-style møbler, et Miro-maleri i spisestuen og selvfølgelig Corona skrivemaskinen. I baghaven kan man se den nu tomme swimmingpool, hvor han elskede at sidde at læse, og båden Pilar, som han fiskede fra.

Info: Adgang onsdag-lørdag kl. 9-16, søndag kl. 9-12. Entre 30 kroner.

5. Den gamle mand og havet

En af Hemingways mange grunde til at flytte til Cuba var hans store passion for fiskeri. Allerede i midten af 1930erne fik han bygget den 38 fod lange træbåd Pilar, og fiskede med stor fornøjelse og ekspertise efter tun og marlin ud for Floridas kyster.

Båden skulle selvfølgelig med, da han emigrerede, og den fik fast plads i det lille fiskerleje Cojimar øst for Havana og ikke langt fra La Finca Vigía. Her mødte han bl.a. Gregoria Fuentes, som blev hans skipper og delvis model for hovedpersonen Santiago i romanen »Den Gamle Mand Og Havet«.

Hemingway elskede Golfstrømmens udfordringer, men også det jævne liv på land blandt fiskerne, som han havde stor respekt for. Den var gensidig, så da de gamle søulke hørte om hans selvmord som følge af en depression i Idaho, USA, i juli 1961, skillingede de sammen til en mindestatue ved at samle reservedele fra deres både og fik det smeltet om, så busten kunne være klar året efter. 

Der står den stadig og skuer ud over havet i en lille pavillon over for et forfaldent fort fra 1641, mens de lokale fiskere fortsætter deres arbejde ude i det blå. Desværre er den lokale strand ikke længere så lækker at bade fra pga. affald, og restauranten La Terraza, hvor Hemingway fik mangen en drink efter fyraften med fiskerne, frekventeres mest af busturister. Som alternativ fandt vi den nye Café Ajiaco i Calle Los Pinos  i Cojimar, og på vejen tilbage til Havana, stranden Playa Megano.

Rejseliv var inviteret af Stjernegaard Rejser og Air France.

Læs også: Hemingways Florida

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar