Search Rejseliv.dk Søg
 

Guide: 5 trekkingture i Argentina

Foto: Laura Elisabeth Schnabel

Flere billeder


Man kan med fordel skifte tangoskoene ud med et par solide trekkingsko. Det sydamerikanske land har vulkaner, gletsjere og nogle af de højeste bjerge i verden.

Af Laura Elisabeth Schnabel
Søndag den 7. august 2011



Højt til vejrs

Hvad: Et af »de syv summits« – de højeste bjerge på de syv kontinenter
Hvor: Aconcagua, 100 km fra for vinbyen Mendoza

Med sine 6.962 m er Aconcagua det højeste bjerg uden for Himalaya. Hvis du har formen og helbredet – og tilmed har mod og viljestyrke – vækker andesbjerget opsigt på dit oplevelses-cv. For det kræver sit at nå helt til tops. Undervejs stopper man flere dage, så risikoen for højdesyge mindskes. Hvert år forsøger flere end 3000 bjergbestigere at bestige bjerget i sæsonen fra december til februar, men ikke alle når helt til tops.

Er pengene, benene og lungerne ikke til de 7.000 m, kan mindre også gøre det. Med udsigt til Aconcagua-gletsjeren og passerende muldyr kan man tage på mindre treks og overnatte i telt-camps. Eller blot en endagstur til basislejren Confluencia i 3.400 m højde, hvor man kan fylde drikkedunken med friskt bjergvand. Hvis vejret tillader flere-dages-trek, kan guider hyres og tilladelser indhentes i Mendoza by.
aconcagua.com
 

På med sneskoene

Hvad: Turkis gletsjer
Hvor: Perito Moreno Gletsjeren – 80 km fra El Calafate i Patagonien

Kilometervis af turkis is er hvad, man får, når man spænder sneskoene og bevæger sig ud på gletsjeren Perito Moreno – en af Argentinas største attraktioner. I omkreds er den større end Buenos Aires, og selvom man flere gange kan se og høre store isflager knække af gletsjeren, er den en af de få i verden, der ikke svinder ind.

Tager man det længste af gletsjer-trekkene – »Big Ice« på syv timer, hvor fire er på is – kan man til sidst mærke sneskoene skure, men til gengæld er belønningen en unik naturoplevelse med guider, der fortæller om gletsjeren og viser huler, huller og andre isformationer. Og, som prikken over i’et, får alle en whisky on the rocks i båden på turen tilbage – selvfølgelig med is fra gletsjeren. Det er også muligt at tage et mindre trek med halvanden time på isen. Alle hoteller i El Calafate arrangerer trekkingture. »Big Ice« koster cirka1.200 kr.
hieloyaventura.com, losglaciares.com
 

Op på vulkanen

Hvad: Bestig en vulkan
Hvor: Vulkan Lanin, ganske tæt ved byen San Martin de Los Andes

Rygende vulkaner, blå søer og skyer set fra oven. Denne udsigt  fås fra toppen af Vulkan Lanin, hvor man har Chile og Argentina på hver side. Men for at se dette, skal man igennem en del prøvelser. Første dag vandrer man blot i fem timer til et refugium og sover i bivuak i sneen. Dag to er en anden historie: Her står man op om natten og vandrer i 12-17 timer. Er der sne og blæst, kræver det flere lag tøj, som ryger af i takt med, at solen står op. Vulkanen er så stejl, at man zigzagger sig frem i sneen og asken.

Vurderer guiden, at man ikke er i form til at nå helt op, må man nøjes med at se op på de 3.776 m. For der skal også være tid til, at man når hele vejen ned igen. Da benene kan føles som gelé, og vulkanen er glat,  får man et reb om livet for at have en sikkerhedsline til guiden. Man kan på forhånd vælge kun at vandre til refugiet. Turen op koster 1800-2500 kr. 
andescross.com, guias-smandes.com
 

Med udsigt til verdens ende

Hvad: Trek langs verdens sydligste kyst
Hvor: Tierra del Fuego National Park ved Ushuia i Patagonien

Man finder ofte gamle muslingeskaller, når man vandrer i verdens sydligste nationalpark. De stammer fra de mennesker, der boede her, før europæerne kom. Yagan-folket, der holdt sig varme ved at smøre sig ind i søløvefedt, levede af muslinger og smed skallerne rundt om deres telte. Man opdagede denne sydlige ø, fordi de oprindelige folk altid havde et bål – endda inde i teltet – og derfor navngav man øen Tierra del Fuego, Ildlandet.

I dag er Ildlandet bolig for tusindvis af pingviner og søløver, som man kan se ved at sejle ud fra kysten. Vandrer man langs kysten, kan man se hvordan den 7.000 km lange andesbjergkæde forsvinder i bølgerne her, hvor Atlanterhavet og Stillehavet mødes. Det længste trek er på omkring fem timer. Det er nemmest at tage en minibus til parken fra Ushuaia, da bussen henter dig ved trekkets slut.
tierradelfuego.org.ar/v4/
 

Rundt om søerne

Hvad: Trek ved de 7 søer
Hvor: »The Lake District«, der ligger ved Barioloche og El Bolson

Smid tøjet, hop i bjergfloder og dybe skovsøer og slut med en økologisk hindbærøl fra byen El Bolson. Det har man mulighed for, hvis man tager på et af mange treks i området ved de syv søer ved den populære turistdestination, chokoladebyen Barrioloche. Et af de bedste treks er Cajón del Azul, hvor man krydser to hængebroer og vandrer i skovene, mens man skiftevis har udsigt til Andesbjergene, vandfald og bjergsøer.

Man kan trekke til et refugium og overnatte her eller vende snuden hjem samme dag. Det tager 3-4 timer at nå refugiet, og det er en tur, hvor alle kan være med. Guide er unødvendig. Selve området omkring søerne byder på rig mulighed for vandring, cykling, rideture og fisketure, så det er et oplagt sted at leje et lille hus og slå sig ned i lidt længere tid – eksempelvis ved søen Lago Puelo en time fra El Bolson.
lagopuelo.com, elbolson.com

Læs også: Smuk vandring i Vietnam

1 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af Rejser247, lør, 30/03/2013 - 02:18 - Indberet som upassende

Rigtig fed guide om trekking. Kan også varmt anbefale trekking i Høje Atlas og Mount Toubkal som vi netop er vendt hjem fra. Knap 15 dage fyldt med oplevelser. Rejsebureauet der hjalp os med at arrangere vores trekkingferie var mountain adventures som vi varmt kan anbefale til dem der er interesseret i at prøve kræfter med sådan en rejse.
http://www.mountain-adventures.dk/trekking-og-vandreture/


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Her spiser du allerbedst i Asien

8 af de 50 bedste restauranter i Asien ligger i Singapore. Her finder man også de allerbedste desserter og den mest spændende upcoming restaurant. Læs mere

Sydtysklands Gardasøen

Bodensee byder på store luftskibe, snørklede middelalderbyer og kulturel forskellighed. Og bare rolig – pizza, hvidvin og gebrokkent engelsk, skal man heller ikke til Italien for at få. Læs mere

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark