Search Rejseliv.dk Søg
 

Guide: 5 is på italiensk

Det må være byens dyreste is, trøffelisen, som restauranterne omkring Navona-pladsen konkurrerer om at være den bedste til at fremstille. Foto: Judith Betak

Flere billeder


Gelato betyder is – og den kunst kan de i støvlelandet. Her er fem iskolde steder i Rom.

Af Judith Betak
Søndag den 31. juli 2011



 

Masser af isbutikker

Hvad: Gelateria Mariotti
Hvor: Via Agonale 5/7
Hvilket Rom-kvarter: Ponte Parione

Det virker, som der er en på hvert  gadehjørne i Rom historiske centrum. Men hvor der er turister, er der også mennesker med lyst til is, som er både læskende og velsmagende. Så der er kunder til mange gelatteria’er. Her præsenteres de forskellige istyper – sorbet og den cremede typiske italienske is, som ikke er tung flødeis, men let og cremet mælkeis – på rad og række i stålbakker i store frysediske.

De fleste har bare små skilte, der fortæller om indholdet. Men flere isbutikker pynter nu også isen med kunstneriske og meget farvestrålende figurer, som især fanger børnenes opmærksomhed. Isen sælges i antal kugler i enten vaffel eller papbæger.
Gelateria Mariotti ligger lige nord for Piazza Navona. Gå mod vest ad en af byens mest facinerende gader, Via dei Coronari med de mange kunst- og antikvitetsforretningger. Her er en helt special atmosfære.
 

Is som i gamle dage

Hvad: Caffè de Roy
Hvor: Piazza Cola di Rienzo 87
Hvilket Rom-kvarter: Pieto

En samling borde og stole under skyggende træer og parasoller afslører, at her er et serveringssted. Set udefra er caféen, hvor tjeneren løber ind og ud fra, bare en dør i væggen. Men inde gemmer sig overraskende store lokaler. Stedet er fra 1936, og det ser ud som om, det ikke er forandret nævneværdigt siden. En herlig tidslomme, der reklamerer med is efter egen opskrift – og den smager herligt – uden de store falbelader.

Caffè de Roy ligger på den anden side af floden nord for Kastellet og nordøst for Vatikanstaten og Peterskirken, og i gåafstand fra begge. Den efter romerske forhold lange og brede gade er en af romernes foretrukne shoppinggader. Her finder man ikke de allerdyreste mærker, men et bredt udvalg af mere betalbare mærker og stormagasiner. Det er her, de lokale finder hen, når de kikke efter det chicke og elegante tøj, romerne er så kendte for, til fornuftige priser.
 

Is-laboratorium

Hvad: Il Gelatto di San Crispino
Hvor: Piazza della Maddalena 3
Hvilket Rom-kvararter: Pigne

Isbutik i ny opdatet version – der er fem San Crispino forretninger rundt om i byen. Her kikker man ikke på den udstillede is; den er gemt væk under kuplede stållåg som en anden gourmet-servering. Faktisk ligner butikken mere et laboratorium. Man finder sin is-kombination på de store tavler på væggen, som fortæller om de utallige mulighederne og foreslår kombinationer. Isen serveres udelukkende i papbægre, og man reklamerer med, at al is er fremstillet helt uden kunstige tilsætningsstoffer. 

Isbaren ligger lige om hjørnet fra en af byens største attraktioner, Pantheon. Den mere end to tusinde år gamle kirke – oprindelig et tempel for alle guder, »pan theon« – med den mægtige kuppel, der har et ni meter i diameter hul foroven; den eneste lyskilde. Phanteon liger på den smukke Piazza Della Rotonda, hvor turisterne sidder i rækker omkring fontænen.
ilgelatodisancrispino.it


Den første slush ice

Hvad: Alla Fronte d’Oro
Hvor: Lungotevere Sanzio ved Piazza G. Belli
Hvilket Rom-kvarter: Trastevere

Boden ligger på fortovet og er bygget op i metal med snørkler som en kiosk, men stablede lysende gule citroner viser, at her sælges ikke aviser, men i stedet det mest læskende, man kan forestille sig på en hed sommerdag: Grattachecca. Om det er verdens første slush ice vides ikke. Men grattachecca består af is – frosset vand – der rives groft til en sneagtig substans og overhældes med forskellige typer af frugtsirup.

De første af de specielle is blev fremstillet i byen i 1930erne, og grattachecca-kiosken på gaden ved floden er nu byens ældste. Isen med frisk citron er  virkelig læskende, men har man lidt en sød tand, skal man nok spørge efter en af specialiteterne, som også er tilsat kirsebærsmag og drysset med kokosstykker. Gå ad de små gader fyldt med forretninger og restauranter op i Tastrevere-bydelens centrum, Piazza Santa Maria med den store basillika med mosaikkerne og byens ældste aktive fontæne, bygget i 1692.
 

Byens dyreste is

Hvad: Ai Tre Tartufi
Hvor: Piazza Navona 26/27
Hvilket Rom-kvarter: Ponte Parione

Det må være byens dyreste is, trøffelisen, som restauranterne omkring Navona-pladsen konkurrerer om at være den bedste til at fremstille. Nogle siger, at det er Tre Scalini, der har fremstillet isen efter egen opskrift siden 1946, mens naboen, Ai Tre Tartufi, reklamerer med, at her har man gjort det siden 1896. Den serveres i tre versioner, en lys, en mørk og så amarettoen. Der ser ikke ud af meget på tallerkenen.

En lille kugle rullet i kakao og knust makron, der nærmest er druknet i en ordentlig hat af flødeskum. Prisen  er over 70 kr., og vil man have en lille espressso til herligheden – for den smager virkelig som englene synger – runder regningen 100 kr. Men så sidder man sidder også i første parket til Flodernes fontæne  og Roms dagligstue, som pladsen kaldes. Omgivet af smukke gule, orange og okkerfarvede bygninger og døgnet rundt et mylder af gøglere, musikere, levende statuer, turister og romere.
tresealini.it

Læs også: Det må du ikke i Italien

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Her spiser du allerbedst i Asien

8 af de 50 bedste restauranter i Asien ligger i Singapore. Her finder man også de allerbedste desserter og den mest spændende upcoming restaurant. Læs mere

Sydtysklands Gardasøen

Bodensee byder på store luftskibe, snørklede middelalderbyer og kulturel forskellighed. Og bare rolig – pizza, hvidvin og gebrokkent engelsk, skal man heller ikke til Italien for at få. Læs mere

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark