»Den nye bog om Marie Krøyer, det er jo dén, de fleste spørger efter for tiden,« fortæller damen i butikken på Skagens Museum.
»Og postkort. Og servietterne med Marie sammen med Anna Ancher på stranden,« tilføjer hun og peger over på stakken af frokostservietter med det berømte sartblå maleri, der har næret interessen for denne krog af Danmark og den hemmelighedsfulde Marie Krøyer.

Læs også: 12 film der tager dig på rejse

For Maries liv var der dramatisk kød på: Hendes frustration over en urealiseret malerkarriere, hendes sarthed og ulykkelige ægteskaber med først det maniodepressive geni, P.S. Krøyer, og siden den umodne selvfokuserede komponist, Hugo Alfvén. To skilsmisser, en efterladt datter og en baby, født uden for ægteskab. Et high society-liv i skyggen af Krøyers sindssygdom og siden sladder og tab af status. Og skønt manuskriptforfatter Peter Asmussen forholder sig frit til Maries autentiske historie, er nerven i filmen »Marie Krøyer« det liv, der virkelig udspillede sig her i Skagen i omgivelser så smukke, at de i sig selv er værd at rejse efter.

Marie og hendes 16 år ældre Krøyer indlogerede sig først på Brøndums Hotel, mens de søgte efter en bolig i Skagen. De to første år i ægteskabet var gået med rejser i Europa, og nu skulle der males i Skagens lys.
Hotellet er her endnu. Fint istandsat som klassisk badehotel, atmosfære- og mindefyldt og med et toplækkert køkken. På malernes tid fik man rødspætterne serveret i den berømte spisestue, der endte med at rumme portrætterne af tidens store navne på Skagen. Også af Marie. Hotellet var en hjørnesten i kunstnerkolonien, her mødtes man for at spise, drikke, diskutere og fejre, hvad der nu bød sig.

Hele spisesalen med paneler og malerier blev i 1946 foræret til Skagens Museum lige overfor. Her står den præcis, som da Marie og de andre sad på de stole, man endnu ser om bordet.
Gå ind i Brøndums Hotels lille reception og videre til pejsestuen, hvor spisesalen oprindelig var. I dag får man kakao foran pejsen efter traveture på Sønderstrand, hvor Krøyer forevigede Marie på sine blide blå skumringsbilleder, og hvor mange optagelser til filmen er lavet.

Vil du se, hvor man optog mange af strandscenerne, så gå ud af Damstedvej forbi Klitgården Refugium til P-pladserne. Det er lidt længere ude, end Krøyer malede, mener man, for han gik antageligvis ned på stranden foran sit hus.
Tag desuden over til Højen, hvor stranden nord for hulvejen lagde sand til optagelser i et vidunderligt morgenlys: Den scene, hvor Marie fortvivlet løber ned på stranden i afmagt. Det er også her på den sandede vej, Havbakken, langs vandet, man optog scenen med hestevognen, da parret har hentet Hugo Alfvén ved toget til deres håbløse trekantsdrama. Man genkender det store hus med den sorte 1.-sal på toppen af klitten, hvor vejen knækker.
I det hele taget var filmholdet heldige med Skagens lys, fortæller damen i museets køkken, der stod for at lave mad til hele holdet.

»Vejret var så smukt de sidste dage, så vi stod klar med maden, men filmholdet kom ikke efter det, som de plejede. De ringede og sagde, at de skulle udnytte lyset til det allersidste,« fortæller hun.
Man forstår Bille Augusts beslutning, når man ser de scener, hvor lyset alene bevidner hvorfor malerne ikke kunne forestille sig at arbejde andre steder end på Skagen. Og så kan man jo sende venlig en tanke til køkkenet, der holdt maden varm, indtil de smukke scener var i kassen.

Fra Brøndums Hotel i Østerby går turen ad småveje til Krøyer-parrets første hjem. De lejede Madam Bendsens hus på Tuxens Allé i tre år, og det var her, Krøyer malede Marie i liggestolen under rosenbusken. Man ser ikke meget have nu, for huset er privatejet og delvis skjult bag det røde plankeværk. Og det er fy at klatre op på elmålerkassen på fortovet for at smugkigge.
Til gengæld kan maleriet opleves på Skagens Museum, der takket være en hemmelig giver kunne købe originalen hjem fra England for unævnelige summer i 2008. Så nu hviler Marie i sin liggestol her, hvor hun hører til.

I 1895 flyttede parret videre til Byfogedgården i Skagen Vesterby, og Marie indrettede huset med sit poetiske talent. Overplantør Carl Dahlerup boede i hovedbygningen, og da han var jagtkammerat med kunstnerne, kom lejemålet af den ledige længe nemt i stand. Man genkender det sorte og gule hus med skibsnavne på facaden, for alle udendørs filmoptagelserne fra parrets hjem fandt sted her, hvor Marie og Krøyer levede fra 1895. Lejekontrakten ligger endnu i huset, hvor der er rundvisning én gang om ugen om sommeren. Tag med, selv om Naturstyrelsen har kontor i huset, der således ikke står urørt som på Krøyers tid.
»Men vi rydder pænt op, og der er meget at opleve,« forsikrer skovfoged Jesper Blom, der har kontor i soveværelset.
Der står ringbind i alkoven. Livet går videre, må man sige.

Der er tre rum i huset, hvor Maries sjæl er særlig stærk: Atelieret med de store vinduer i gavlen af huset ligner præcis det, hvor ægteparret arbejder i filmen, omend man har bygget husets interiør op i et studie på Fyn. Og datteren Vibekes lille kammer, der endnu står, som da hun forlod det.
Se Maries fine papirklip af silhuetter i frisen langs loftet. Henny Brodersens silhuet er pillet ned, for præcis som filmen antyder, blev forholdet til denne veninde af huset ret anspændt, da Vibeke knyttede sig tæt til Henny, da Marie måtte efterlade datteren for at rejse bort med Alfvén.

Hvad vi til gengæld ikke ser i filmen – måske fordi sandheden her overgår fantasien i en grad, der ville gøre plottet utroværdigt – er Hugo Alfvéns værelse på spidsloftet. For enden af det rå nøgne loft fører en lav dør ind til det smukkeste lille rum, hvor Marie har udfoldet sine evner for design. Lofter og vægge er beklædt med udskårne træpaneler og det væghængte toilet- og skrivebord er også i fint skåret træværk. Det var hér, Krøyer husede den svenske komponist Hugo Alfvén, som Marie havde forelsket sig stormende i på en rekreationsrejse til Italien og dermed kastet sig ud i Skagens største trekantsdrama med ulykkelig slutning hele vejen rundt.

Krøyer havde først lejet et hus ude i klitterne til Alfvén, i håb om, at Marie ville blive træt af affæren. Men da det blev for påfaldende med alle hendes ture derud, fik de indrettet gæsteværelse i hjemmet. Lige over Krøyers eget soveværelse.
Der er en forunderlig tæt atmosfære i rummet, for al den kærlighed og håb for den usikre fremtid, der udspillede sig her i gavlværelset, hænger endnu mellem det gyldne træværk. Her glemte Marie sin frustration over sin syge ægtemand for en stund.
Men døren i gavlen endte i ingenting, præcis som den står nu. En dør ud i tomheden.


5 oplevelser i Marie Krøyers Skagen

1. Gå en tur fra havnen til det gamle »Vippefyr« for enden af Østre Strandvej. Her på stranden foran fyret samledes man, som man endnu gør hver eneste sommer på Skt. Hans aften. Scenen er gengivet på Krøyers maleri »Sct. Hansblus på Skagens Strand 1906«, hvor Marie står sammen med Hugo Alfvén, der var gæst i Skagen, mens Krøyer håbede, at romancen ville drive over. Originalen kan opleves på museet.

2. Filmen begynder med Krøyers begravelse, der blev optaget ude ved Grenen. I virkeligheden hviler han på Skagen Kirkegård på Kirkevej. Tag ikke porten i krydset med Chr. X’s vej over for bryggeriet, men gå gennem nr. to låge fra hjørnet og lige ud af stien: Krøyer hviler under den grå liggende sten med inskriptionen 20. november, hvilket er en korrekturfejl af de værre, for han døde faktisk 21. november 1909. Maries grav leder man forgæves efter, for hun hviler sammen med sine døtre i Leksand i Sverige. 

3. Nyd en hel rødspætte på Brøndums Hotel, for det er stedets hofret. Stegt i rigelig smør. På Maries tid blev den serveret i tre stykker, men ellers er det præcis, som da malerne spiste rødspætte med kartofler og tyttebær i den berømte spisesal på hotellet. 

4. Gå om på bagsiden af Krøyers hus i plantagen til trådhegnet foran bagdøren i huset. Det er her, Marie vandrer med ryggen mod beskueren mod den åbne dør på det grønlige maleri »Marie Krøyer i morgentoilette i Haven« fra 1895. Maleriet er i privateje. Købt på en auktion for 7.835.000 kroner i år 2000 i London. Det havde Marie og Søren Krøyer næppe forestillet sig den sommer, hvor de flyttede ind i huset. Plakat af værket sælges i museumsshoppen.

5. Skagens Museum holder »Rosens Dag« hver sommer. Her forklares alt om Alba Maxima-rosen, under hvilken Marie Krøyer i liggestolen er malet af sin mand i haven. En kunstformidler fortæller om maleriet og museets gartner og en rosenspecialist om haven og rosensorten. Man kan købe en Alba Maxima rose med hjem og således få en blomstrende flig af Maries Krøyers liv.

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar