- Dyrhoej skrev en kommentar til artiklen "Verdens billigste storbyferier" 19/06/2013 - 17:32
- Dyrhoej skrev en kommentar til artiklen "5 alternative storbyferier" 19/06/2013 - 17:30
- Dyrhoej skrev en kommentar til artiklen "Guide til 24 timer i Tokyo" 19/06/2013 - 17:28
- ThomasOlsen skrev en kommentar til artiklen "10 uundværlige ting til strandturen" 19/06/2013 - 12:54
- Barcelona skrev en kommentar til artiklen "Mallorcas oversete nabo-ø" 18/06/2013 - 19:38
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verden
Stem på Danmarks Bedste
Og vind flybilletter med easyJet!
5 hits for naturfreaks

Rocky Mountains er et paradis for turisten, der gerne vil opleve den rå natur. Foto: Nik Wheeler
De canadiske Rocky Mountains er storslået natur, som kan opleves på mange andre måder end bare ved at se på den. Vi guider til fem bjergrige aktiviteter.

1. Grizzly Bear Refuge
Hvad: Bjørne
Hvor: Halvanden times kørsel fra Banff Town
Der er meget få steder i Rocky Mountains, man kan spadsere sig en fredelig tur uden at risikoen – eller chancen, afhængig af øjnene, der ser – for at løbe ind i en bjørn er til stede. Disse bjerge er deres hjem, og skilte og foldere om, hvad man skal gøre, hvis man pludselig står ansigt til pelset ansigt med en bjørn, er opsat og uddelt overalt i nationalparkerne. For hvor fascinerende og nuttede, de end er og ser ud, er nærkontakt med bjørne potentielt livsfarligt. At muligheden for at møde en vamset fætter er til stede, er dog ikke automatisk lig med 100 procent garanti, hvilket kan være ærgeligt for dem, der gerne vil opleve det mægtige dyr ude i Guds fri natur. På Kicking Horse Mountain Resort, som ligger vest for Banff National Park, finder man verdens største grizzlybjørne-habitat, hvor man kan se Boo, grizzlybjørnen, der, siden den var en moderløs unge efterladt i naturen, har boet her. Selv om Boo bor i et indhegnet område, opfører den sig som en »rigtig« bjørn, og oplevelsen af at være tæt på den er ligeså overvældende som at støde ind i en af dens fæller på en skovsti. Om sommeren kan man to gange om dagen deltage i en to timer guidet tur rundt i området, men man kan også gå på bjørneudkig alene.
2. Lake Louise
Hvad: Turkisfarvet sø
Hvor: En times kørsel fra Banff Town
Man skal være et ualmindeligt blasert storbymenneske for ikke at blive imponeret af synet af Lake Louise. »The Jewel of the Rockies« kalder man ind imellem den lysende turkis sø, der ligger her, i 1.700 meters højde, omgivet af sneklædte bjerge på tre sider. Den fjerde side er okkuperet af Fairmont Chateau, som er en kolos af et beigefarvet hotel fra starten af 1900-tallet, der ofte er genstand for heftig diskussion om dets opulente udseende. Ved siden af hotellet er der anlagt en promenade, hvorfra de millioner af turister, der kommer her, står på nakken af hinanden for at forevige det smukke syn. Vil man gerne se Lake Louise fra en anden og mere privat vinkel, kan man snøre vandrestøvlerne og begive sig ud på en af mange stier, der fører op i højderne med udsigt til Lake Louise i fugleperspektiv. Man kan også leje en kano og padle de knapt to kilometer ned til den anden ende af søen. Det gør man fra Lake Louise Boathouse, som ligger fem minutters gang ad promenaden på søens venstre side. Det koster ca. 230 kr. dollars for en time og herude er der ingen turist-traffik, for trods den heftige turisttilstrømning til Lake Louise, er det er de færreste, der tager kanovejen.
3. Banff Gondola
Hvad: Svævebane
Hvor: To kilometer udenfor Banff Town
Canadas første nationalpark og i dag på Unescos verdensnaturarvs-liste hedder Banff National Park og spreder sig over et barsk og bjergdækket område på 6500 kvadratkilometer, som få mennesker, men tusindvis af bjørne, elge og ulve, kalder hjem. De fleste turister, der kommer til Banff, hvad enten det er for at stå på ski, vandre eller bare glane på den storslåede natur ud gennem vinduet i deres autocamper, passerer gennem Banff town, der ligger i en dal mellem de høje bjerge, og som også er udgangspunktet, hvis man hurtigt og nemt vil op og stå på en alpetop – eller Rocky Mountains top. Banff Gondola ligger fem minutters kørsel øst for byen for foden af Sulphur Mountain, hvorefter det tager gondolen otte minutter at svæve op til toppen 2.281 meter over havets overflade. Heroppefra kan man begive sig ud på en af mange stier rundt om bjerget – eller man kan bruge en halv times tid på at vandre over til Sansons Peak og se nærmere på den primitive hytte, vejrmanden Norman Sanson boede i i de 30 år, han hver uge gik herop for at checke vejret. Der er også en restaurant og et udendørs observationsdæk – men husk vanter og hue, det er betydeligt koldere heroppe end nede i Banff Town.
4. Kananaskis Golf
Hvad: 18 huls golfbane
Hvor: En time fra Calgary
Man skal ikke have tendens til åndedrætsbesvær i tynd luft, hvis man vil spille golf her, for når man teer ud på et af de 18 huller på Kananaskis Country Golf Course, befinder man sig 1.500 meter over havets overflade. Bjergene, der omgiver banen, er op til 3.000 meter høje og deres flankering af den kuperede bane gør en runde til en åndeløs smuk oplevelse uanset point-antallet – og eventuelle vejrtrækningsproblemer - efter 18. hul. Kananaskis Country er et 4000 kvadratkilometer stort og lige så spektakulært område som Banff, men med den kæmpefordel, at meget få turister tilsyneladende har opdaget det. Til trods for at den del af Kananaskis Country, der fungerer som naturreservater, ligger lige så tæt på Calgary, som Banff Town gør. Kananaskis Country Golf Course, som er designet af verdensberømte Robert Trent Jones, ligger nær Kananaskis Village, der er beboet af et par hundrede naturelskende lokale, men ellers får man naturen for sig selv, når man slår ud her. Man skal dog, som alle andre steder i Rocky Mountains, være opmærksom på bjørne. Når man er færdig med runden, kan man forkæle sig selv med en frokost eller middag i klubhuset, som gør sig i gourmetmad og gode vine.
5. Radium Hot Springs
Hvad: Vame kilder
Hvor: Kootenay National Park
Selv om Solen ikke er en sjælden gæst på disse breddegrader, er Rocky Mountains i sagens natur en oplevelse i så højere luftlag, at temperaturen oftest er til den køligere side, især i vinterhalvåret, hvor det ikke er unormalt at termometeret står på 20 minusgrader. I Radium Hot Springs er der altid mindst 39 grader. De varme kilder, som springer i den vestlige ende af Kootenay National Park i staten British Columbia, har fungeret som swimmingpool i over 100 år, og er i dag Canadas største hot springs pool. Den har åbent hele året, så man kan sidde afslappet i det dampende varme vand i badetøj, selv om frosten bider i de træer og bjergvægge, der omkranser poolen, og som man kan nyde udsigten af, mens man skvulper rundt. Den ene ende af bassinet er lavvandet, sådan at også børn kan få glæde af den varme fornøjelse, og trods de mange mineraler, der kommer fra undergrunden, er vandet helt lugtfrit. Ud over den varme pool består Radium Hot Springs af en »normal« swimmingpool med vipper og baner og med en temperatur på 27 grader, en spa-afdeling, hvis man gerne vil forære sig selv en massage, og en café. Entréen står i 40 kr. for voksne, 30 kr. for børn.Man kan leje et håndklæde for 10 kr.
Mamma Mia for en by
Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet
Her er verdens højeste skyskrabere
Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.
100 dollars for at få kabinekuffert med om bord
Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.
Se Virgins rumskib lette
Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.
Lockout giver billigere rejser
Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.
Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.Brugerne skriver...
Find overnatning i Danmark
bt
- For pigen, der vil gå i fred: Behårede strømpebukser
- Kendis-mæglere har solgt 'Danmarks dyreste hus' - måtte give gigantisk million-nedslag
- Milliondrøm går i opfyldelse: L.O.C. og Christiane vader i penge
- DMI: Her er der risiko for skybrud onsdag
- Se billederne: Containerskib brækkede i to - flyder stadig














Kommentarer
Skrevet af Peter Madsen, søn, 16/05/2010 - 21:13 - Indberet som upassende
Hot springs og Columbia Icefield
God dækning af området Gitte. Det kan anbefales at man på vejen til Jasper er man nød til at prøve Columbia Icefield. Man skal blot se bort fra den lufthavnsagtige terminal, så er det en skøn oplevelse at køre i enorme sekshjulede busser ud på isen. Dette er kun en flig af det den enorme gletsjer. Husk en tom flaske til det friske gletsjervand du kan nyde.
I British Columbia er der også nogle varme kilder der hedder Fairmont Hot Springs. Her kan man campere og nyde gratis bad i indianerhytter eller det varme vandfald kan man lade sig bruse af.
Kommer man længere sydpå må jeg anbefale Glacier International Park. Der både ligger i Canada og USA. Going-to-the-sun road er en fantastisk konstruktion af en vej der klæber sig til bjerget. På toppen er Logan Pass med hvide bjerggeder. Kun en kort gåtur over sne kommer man til den billedskønne Hidden Lake.
Canadian og US-Rockies skal opleves og det der slår mig hver gang jeg er der, er den intense duft af skov der kommer mig i møde straks jeg går ud af flyveren.
Skrevet af PoulM, søn, 16/05/2010 - 11:45 - Indberet som upassende
De canadiske rockies er næsten et must!
At køre fra Calgary i bil over flade, endeløse sletter og pludselig se rockies rejse sig som en mur for derefter at køre gennem dem ad skovklædte dale, kan være en oplevelse for livet. Banff er skønt, Lake Louise ditto. Er man kørende i bil og ikke har alt for travlt, kan det anbefales at finde skovvejen, der løber parallelt med Trans Canada Highway 1. Chancen for at se vildt her er nemlig langt større end langs motorvejen. Lake Louise kan være overrendt, så sørg for at stå tidligt op, hvis man vil ud at se i fred. Er man ikke på spare-budget, kan man bo på Post Hotel i Lake Louise, men sørg for at have tid til at nyde hotellet! Jeg var der en enkelt nat med min kæreste på vej sydpå. Regningen lød på 376 Canadiske Dollars, og vi nåede aldrig at nyde andet end kaffen i sofaen foran pejsen lige inden sengetid!
Har man budgetteret med nogle dage ekstra, er det klart at anbefale også at køre en tur til Jasper (Lake Louise - Jasper = 228 km). Lige nord for Lake Louise laver man en afstikker fra Highway 1 og fortsætter ad Icefield Parkway (highway 93)! Det er en uforglemmig tur ad dale med skovklædte bjergskråninger - og ingen byer! Så sørg for at tanke, når muligheden er der. Der er gletchere flere steder.