- epicroom skrev en kommentar til artiklen "10 uundværlige ting til strandturen" 24/05/2013 - 20:39
- thoudahl skrev en kommentar til artiklen "Her spiser du allerbedst i Asien" 24/05/2013 - 10:14
- Bon9 skrev en kommentar til artiklen "Cofoco på charterrejsen" 23/05/2013 - 21:18
- Bon9 skrev en kommentar til artiklen "Cofoco på charterrejsen" 23/05/2013 - 21:17
- stineingmann skrev en kommentar til artiklen "Tag med på 110 km Fjällräven Classic" 22/05/2013 - 13:36
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verdenGuide: 5 markeder i New York

Foto: Scanpix
En sjov og anderledes måde at shoppe – og spise – på i New York er ved at besøge nogle af storbyens legendariske loppemarkeder.
Brugernes seneste tip
1. Det legendariske
Hvad: Hell’s Kitchen Flea Market
Hvor: W 39th Street ved 9th og10th street
Hvornår: Lør.-søn. kl. 9-17 hele året (vejrafhængigt)
I 80erne og 90erne var loppemarkedet i Chelsea på 26th Street stedet, man kom, hvis man var designer på jagt efter inspiration, model på udkig efter tøj med sjæl, eller turist med hang til kitsch. Byplanlæggerne eksproprierede området til skyskrabere og siden har de mange hundrede stadeholdere og tusindvis af købere fundet vej til aflæggeren, der har fået navn efter sit nabolag.
Man kan stadig få en saxofon, en kommode eller en ventilator, men de fleste kommer efter vintage tøj og smykker, som der er tonsvis af. Det er her, de pensionerede Prada- og Louboutin-sko får nye ejere og storby-cowboys kan finde et par western-støvler, der er gået godt til.
Loppemarkedet er blevet så populært, at arrangørerne har lavet merchandise med deres logo på, f.eks. krus, t-shirts og indkøbstasker til 12-14 dollars, som de sælger på stedet, men også online.
Der er ikke faste madboder, men det er et attraktivt sted at spise frokost, når New Yorks bedste Gourmet Food Trucks kommer den 2. søndag i måneden med tacos, hummere og waguy burgere to go.Subway: 42nd Street.
hellskitchenfleamarket.com
2. Det fine
Hvad: Green Flea
Hvor: Columbus Avenue ved 76th og 77th street
Hvornår: Søn. kl. 10-18 året rundt
Det er ikke hver dag, man som turist får adgang til en amerikansk kommuneskole, men hver søndag kan man komme ind på M.S. 44 Junior High School. I over 25 år har den lagt klasselokaler, kantine og gangarealer med de kendte locker-skabe til forældrerådets ugentlige loppemarked, som over tid har genereret 4 millioner dollars til forbedring af denne og to nabo-skoler.
Når det er godt vejr, er der også stande ude i skolegården. Det er Upper West Side af Manhattan og derfor er der et vist niveau på varerne. Boderne bliver nærmest kurateret af arrangørerne, så der ikke er overvægt af bestemte kategorier og heller ikke »junk«. Derfor kan man finde gode sager som diamantringe, krystallysekroner, porcelæn og gammelt sølv fra de fine townhouses omkring, men også små samleobjekter, vintage tøj og nyere kunsthåndværk. Mange af sælgerne er professionelle, så de har faste priser og tager også kreditkort, men man kan altid forsøge at få rabat eller nedslag med kontanter i hånden. Der er nogle få godkendte madboder med snacks, og ellers flytter Union Square grøntsagsmarkedet op i nærheden. Subway: 79th og 81st. Street.
greenfleamarkets.com
3. Det kulinariske – og kunstneriske
Hvad: Union Square Greenmarket
Hvor: East 14th til East 17th Street
Hvornår: Man., ons., fre., lør. kl. 8-18
Madmarkedet på Union Squares nordlige side i Midtown er flagskibet blandt New Yorks offentlige grønttorve med op til 140 stande, når vejret er bedst. Det er ikke kun for turister og lokale, mange kendte kokke kommer også her og køber ind fra morgenstunden, fordi det er små upstate landbrug og producenter med gode råvarer og forarbejdede specialiteter, som har standene.
Der er masser af frugt og grønt, men flere af dem tilbyder også kager og sandwich til at spise på stedet, f.eks. på bænkene i parken midt på torvet, skyllet ned med økologisk æblejuice. Om søndagen flytter madmarkedet op ved siden af Green Flea ved Columbus Avenue. Torvet har altid været samlingssted, en slags Speakers Corner, for demonstrationer og politiske møder, og der er næsten altid nogen, som sælger t-shirts og plakater til fordel for en god sag.
I den sydvestlige ende af Union Square, men mellem kl. 10 og 20 udstiller en gruppe visuelle kunstnere dagligt deres værker, så her kan man være heldig at finde morgendagens Warhol eller Jasper Johns.Subway: 14th Street-Union Square.
unionsquareartists.com
4. Det alternative
Hvad: Antiques Garage
Hvor: 112 West 25th ved 6th og 7th Avenue
Hvornår: Lør.-søn. kl. 9-17
På hverdage går man bare lige forbi, fordi det er et almindeligt parkeringshus, men hver weekend siden 1994 har dette ydmyge garageanlæg lagt etager til, hvad tingfindere og hardcore loppejægere kalder et slaraffenland for nips-samlere og det mest newyorske marked af dem alle. Mange af stadeholderne har stået her i årevis, så de kan også en masse gode historier, men de ved også noget om det, de sælger. Og de er ikke blege for at henvise til hinanden, hvis man er på jagt efter noget specielt.
Det minder om et vaskeægte marskandisersted, som man kender dem fra den danske provins, men tag ikke fejl, her er alt fra 1 dollar ørenringe til førsteklasses antikviteter blandet med velholdt vintage-mode, bøger, kunst, møbler og kuriosa i en stor blanding. Er der ikke udvalg nok på de to etager, kan man slå et slag længere ned ad 25th Street, hvor der er et udendørs marked i godt vejr med ting fra især Afrika og Fjernøsten, og har man stadig ikke fundet, hvad man kigger efter, er kvarteret fyldt med antikvitetsforretninger og butikker med speciale i 50erne og 60erne. Begge markeder er administreret af Hell’s Kitchen Flea Market.Subway: 23rd Street.
5. Det hippe
Hvad: Brooklyn Flea
Hvor: Lafayette St., Ft. Greene og Brooklyn Bridge ved Water St.
Hvornår: Lørdage i Fort Greene og søndage i Williamsburg april-november
Det er et sus at ankomme til dette marked til fods over Brooklyn Bridge fra Manhattan, men ellers stopper mange af togene her i nærheden. Det oprindelige Brooklyn loppemarked er det i Fort Greene på legepladsen ved BishopLoughlin Memorial High School, men det deler navn med markedet under Brooklyn Bridge i DUMBO-kvarteret, som har et par hundrede boder. Arrangørerne gider ikke junk, så de sorterer blandt ansøgningerne fra stadeholdere.
Derfor er kvaliteten høj begge steder, uanset om det er antik eller nyt, tøj eller interiør, men priserne er stadig spiselige, f.eks. 25 dollars for en kjole og 4 for en antik kop. Her sælges også mange lokale ting som f.eks. startpakke til ølbrygning fra Brooklyn Brewery, håndlavede trævarer og økologisk creme fra AustralianScent, men fremstillet i Hudson Valley.
Og så er de 25 madboder en udflugt i sig selv, fra asiatisk hotdog til Red Hook pizza plus alt det man kan tage med hjem af salsa og syltetøj på glas.Subway:Lafayette Avenue og High Street.
brooklynflea.com
Se også: 5 hurtige frokoster i New York
Mamma Mia for en by
Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet
Her er verdens højeste skyskrabere
Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.
100 dollars for at få kabinekuffert med om bord
Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.
Se Virgins rumskib lette
Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.
Lockout giver billigere rejser
Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.
Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.Brugerne skriver...
Flere sommerfly til New York











Kommentarer
Skrevet af spamqi, tor, 12/07/2012 - 08:20 - Indberet som upassende
fawfks vrwiagcu
Skrevet af Dagmar, søn, 01/07/2012 - 17:20 - Indberet som upassende
Kære Elsebeth Mouritsen,
Samtlige markeder du nævner, er hvad vi i New York kalder outdoor shopping, og mange, især turister, blir taget godt og grundigt ved næsen. Mange af de handlende er rene røverbaroner med tårnhøje profitter, så se jer grundigt for, hvis noget fanger interessen.
Markedet på Union Square, hvor de lokale fra oplandet støttes, kan jeg stå inde for, selvom det er dyrt.