Search Rejseliv.dk Søg
 

5 lækre Mallorca-hoteller

Det gamle ombyggede militærfort i et beskyttet naturområde i Palma-bugten omtaler sig som et af hele Middelhavsområdets mest unikke hoteller. Foto: PR

Flere billeder


Man kan stadig finde det uforstyrrede og uopdagede på Mallorca – hvis man ved, hvor man skal lede. Rejseliv guider til landsteder, hvor stilhed og eksklusivitet er i højsædet.

Af Jonas Nyrup
Lørdag den 2. juli 2011



Den andægtige

Hvad: Son Gener
Hvor: Carretera Vella Son Servera-Artà, Son Servera

75 kilometer fra Palma mod øst – ved landsbyen Arta og med fire golfbaner inden for 15 minutters kørsel – ligger Son Gener i al sin fuldendte stilhed. Den perfekt restaurerede finca og dens ti værelser er holdt i stilsikker hvid minimalisme, lyse afskurede mure og stengulve og emmer af klosterstemning fra de første skridt på naturgrunden. Son Gener producerer selv fjerkræ, olivenolie, grøntsager og marmelade og stræber efter udelukkende at bruge økologiske råvarer.

Yogarummet i det komplette wellness-anneks på den anden side af grøntsagshaven har glasskydedøre til alle sider, så sommerbrisen kan hviske med på de guddommelige mantraer og fårenes bjælder anslå nedtællingen til de dybere sindelag. Alle værelser (alle med Bvlgari-cremer på badeværelset og egen terrasse) koster det samme: 300 euro. Restauranten er kun for overnattende gæster, og morgenmaden serveres, når gæsten vil.
songener.com


Den himmelhøje

Hvad: Ca’s Xorc
Hvor: Carretera de Deia, Sollér

Skiltet til Ca’s Xorx er hverken stort eller prangende, og vejen derop så bugtet, at man i en Mitsubishi Pajero er nødt til at køre frem, bakke lidt og så køre frem igen for at komme rundt i nogle af svingene. Men når man ankommer til hotellet, er det næsten som at komme i himlen. Intet står mellem dig og udsigten over dalen ved Sollér, og når man flyder i infinity-poolen på bjergsiden, er det som at svæve på en sky højt over de dødelige i dalens bund.

Restauranten (lukket tirsdag) har til frokost lokale kreationer, middelhavsretter, paella eller tre retter efter kokkens valg inklusive vin, vand og kaffe for 33 euro. Om aftenen er prisen 55 euro. Desuden tilbydes a la carte og 6-retters tasting menu. De 12 værelser spænder fra 200 til 320 euro og gør det muligt at bo til en forrygende value-for-money midt i den betagende Tramuntana-bjergkæde og i behagelig køreafstand fra turistattraktionerne Sóller/Port de Sollér samt den smukke kunstner-by Deià.
casxorc.com


Den nordlige

Hvad: Son Brull
Hvor: Carretera Palma – Pollenca

Tæt på Pollenca, nordkystens strande og fantastiske Formentor ligger Son Brull to minutter fra første tee-sted på en ni-hullers golfbane. 15 minutter længere væk ligger den roste Alcanada-bane, mens banerne ved Capdepera i øst og omkring Palma i syd nås på under 45 minutter. Landhotellet er femstjernet og har 23 værelser – alle med jacuzzi og Bang & Olufsen. De billigste værelser (32 m2) koster 241-388 euro afhængig af sæsonen.

Det veldrevne hotel har været medlem af Relais & Chateaux siden 2005, producerer vin, olie og økologiske grøntsager, og både hotellets restaurant og kystbyerne syv kilometer væk er rige på kulinariske muligheder. På vejene mod øst er asfalten ny og sammen med naturen og de milde bakker ganske indbydende for cykelentusiaster – også dem i mindre god form. Hotellets Spa-afdeling gør i alle behandlinger brug af mallorcinske naturprodukter som for eksempel appelsinblomster, honning, oliven- og mandelolie.
sonbrull.com


Den gamle

Hvad: Cap Rocat
Hvor: Ctra. d’Enderrocat (uden nummer), Cala Blava

Det gamle ombyggede militærfort i et beskyttet naturområde i Palma-bugten omtaler sig som et af hele Middelhavsområdets mest unikke hoteller. Luksuriøse suiter er indrettet i de gamle kanonhuse, den private kyststrækning er to kilometer lang, og vil man svømme i havet kan det ske med udspring fra det gamle forts egen mole.

Alle hotellets 24 suiter har egen terrasse og havudsigt, og i mekkaet af fuldendte udtryk fra chef-arkitektens hånd finder man også hyldester til bygningernes forhistorie: Vindebroen, bunkerne, skyttegravene, løbegangene. Værelsesprisen er 450-800 euro (El Cabo suiten). Morgenmaden bliver leveret i en kurv på værelset, og frokost- og middagsmulighederne byder blandt andet på private middage i solnedgang. Cap Rocat ligger 20 minutter fra Palma lufthavn, og er en verden uden børn under 15 år, der ikke er velkomne på grund af de mange klipper og trapper i området.
caprocat.com


Den danske

Hvad: Son Boronat
Hvor: Camí de Son Boronat 18, Calvià

Son Boronats rustikke bygninger er ikke prangende luksuriøse, men at gårdhunden Anthon får mælk med honning, når den hoster lidt, siger en del om ambitionerne i det serviceniveau, ægteparret Kobbelgaard tilstræber. René og Johnnie Kobbelgaard kører det charmerende upolerede landsted alene og under sloganet »vores hjem, dit hotel«. For at kunne holde ambitionerne om idyllisk hygge og personlig forplejning nøjes parret indtil videre med fem værelser, selv om de har licens til 16.

Blandt værelserne anbefales særligt tårnværelset Sevilla med privat tagterrasse på toppen af det gamle vagttårn. Hotellets restaurant »el K« tilbyder en dagligt skiftende tre-retters menu til 19,5 euro (bord skal bestilles dagen i forvejen). Stedet har eget kapel, et stort anvendeligt olivenpresserum og ligger i Calvia i dalen syd for Tramuntana centralt i forhold til både shopping i Palma, strandbesøg og cykelture i bjergene.
hotelsonboronat.com

Læs også: Det ægte Mallorca

Rejseliv.dk spørger: Kender du andre eksklusive hoteller på Mallorca? Kom med en kommentar herunder.

2 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af Mette2712, tor, 10/01/2013 - 11:40 - Indberet som upassende

Åh jeg bliver aldrig færdig med Mallorca, god guide jeg vil helt sikkert prøve mindst et af hotellerne næste gang turen går til mallorca, fandt også en anden god artikkel om Mallorca

Det bedste ferie hilsnner

Mette


Skrevet af priscafrenchi, ons, 20/07/2011 - 09:34 - Indberet som upassende

Er du interesseret i et ophold på det lækre Son Brull Spa Hotel (nr. 3 i artiklen) har jeg et gavekort tilsalg til 18.000kr (værdi 20.000kr) Kontakt Marie på tlf 26 25 24 92.


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Guide: 24 timer i Firenze

To timers flyvetur fra København og man er klar til et væld af kunst- og kulturoplevelser. Det geniale ved byen er, at det meste er samlet i den gamle bydel inden for gåafstand. Læs mere

Guide: 5 israelske køkkener

Den gamle bydel i Jerusalem har fire områder: Det jødiske, det muslimske, det armenske og det kristne. Vi har besøgt et køkken i hvert af dem – og et internationalt. Læs mere

Her er den perfekte musik mod flyskræk

Svøb dig i beroligende toner og hold samtidig flyskrækken i ave. Psykolog har undersøgt hvilke sange og musik, der virker bedst. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark