Search Rejseliv.dk Søg
 

33 tips til at sove bedre på hotellet

33 tips til når du bestiller hotelværelse. Foto: Colourbox


Larmende ismaskiner på gangene, summende elevatorer, en ungdomsfest henne om hjørnet. Men man kan selv forberede sig på opholdet - her er 33 tips til en bedre nattesøvn på hotellet.

Af Leif Poulsen
Tirsdag den 16. august 2011



Her er den ultimative guide til sikker nattesøvn på hotellet. Det er sitet Independenttravaler.com, der har samlet de mange tips og gode råd fra rejsende, og de starter allerede når du bestiller overnatningen.

Læs også: Sådan scorer du en hotel upgrade

Når du bestiller:

1. Bestil et værelse højt oppe og væk fra elevatorerne.

2. Det skal ligge midt på gangen, hvor der sjældent står ismaskiner eller arbejdsredskaber til de ansatte.

3. Spørg efter et værelse på suite-etagen, hvis hotellet har sådan en. Her er ofte lidt højere til loftet.

4. Undgå værelser i nærheden af poolen. Udsigten er måske smuk, men lyden af liv og glade dage forstærkes af vandet.

5. Spørg hvornår affaldet bliver hentet og undgå et værelse ved affaldsområder og flaskesteder.

6. Spørg om et værelse på bagsiden af et lavt hotel. Udsigten er måske elendig, men her er stille.

7. Få et værelse mindst to eller tre etager over festsale, barer og andre offentlige områder.

8. Spørg om dele af hotellet for nylig er renoveret og bed om et værelse der. Her er ofte renere, der dufter bedre og sengene er ofte nyere.

9. Undersøg om hotellet har værelser med helt mørke gardiner, der helt holder lyset ude.

10. Vær sikker på at dit værelse er et ikke-ryger værelse. Det er umuligt helt at fjerne cigaret-lugten.

11. Tjek om hotellet har puder i forskellig tykkelse og hårdhed og vælg din yndlings.

12. Bed om to senge, hvis du rejser med en ven og bor i samme værelse.

13. Husk ørepropper. Ubehaget ved dem er bedre end at blive holdt vågen af støj.

14. Pak øjen-masker til at holde lyset ude, hvis gardinerne er lyse.

15. Har du plads i bagagen, så tag dit eget lagen med. Du kender følelsen og duften af dine egne ting.

16. Eller tag i det mindste din egen hovedpude med - den er rar og lugter af hjemme.

17. Tag f.eks. en lavendel-spray med. De sprays som hoteller bruger, kan være lidt overvældende.

18. Lad være med at læse, spise eller arbejde i sengen. Den skal kun bruges til at sove i.

19. Spis ikke et kæmpe måltid før sengetid. En hårdtarbejdende fordøjelse hindrer en sund søvn.

20. Snup en lille een på sengekanten. Mange af bidragyderne til guiden her synes et glas hvidvin giver en god søvn - men overdriv ikke, for meget alkohol skader søvnen.

21. Drik en kop varm kamillete eller andet varmt, der ikke indeholder koffein. Men ikke for meget, så du skal tisse midt om natten.

22. Bed receptionen lade være med at stille telefon-samtaler igennem om natten.

23. Spørg om hotellet har en hvid-støj-maskine. Det er en maskine, der laver lidt baggrundsstøj, som overdøver anden strøj.

24. Husk at hænge skiltet "Vil ikke forstyrres" ud. På nogle hoteller starter rengøringen kl. otte.

25. Bestil vækning og indstil din egen telefon til vækning - så virker en af dem formentlig og du behøver ikke ligge vågen over det.

26. Tag et varmt bad. Det hjælper til at slappe af og sænker kropstemperaturen en anelse.

27. Sæt temperaturen i værelset lidt lavt. De fleste sover bedst i et køligt rum.

28. Lad lyset i badeværelset være tændt og luk døren, så du lige kan ane retningen - så behøver du ikke vågne helt op til ærindet.

29. Vælg noget let og let tilgængeligt i fjernsynet eller beroligende musik i radoen inden sengetid.

30. Når du først ligger i sengen, så ånd dybt ind flere gange, det hjælper til at slappe af.

31. Vent ikke med at klage over eventuel støj fra nabo-værelserne. I mange hoteller kan selv almindelige samtaler høres tydeligt ved siden af.

32. Bed om at få et roligere værelse, hvis du hører høj støj fra trafik, ismaskiner eller elevatorer.

33. Hvis du ikke kan falde i søvn, så stå op og læs i noget let læseligt i stedet for at kaste dig rundt i sengen.

Læs også: Her er fremtidens hotelværelse

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Sommerferie er lig med sol og varme

Hvis Danmark lå ved Middelhavet, var der næsten ingen, der ville rejse til udlandet i sommerferien, viser undersøgelse. Læs mere

Skift bøffen ud med insekter

I Asien spiser man friturestegte fårekyllinger, i Australien store fede natsværmerlarver, og i Sydamerika ofte myrer. Og FN foreslår, at vi alle bliver insektædere ... Læs mere

12 timers flyvning uden underholdning

Norwegians lejede fly til de nye lange ruter har ikke underholdningsanlæg om bord. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark