Search Rejseliv.dk Søg
 

3 dyre og 3 billige måltider i London

Den dyre "The Burger" og den billige "Kulu Kulu, sushi". Foto: PR


London er fyldt med restauranter i alle prisniveauer. Vil du have en gourmet-oplevelse eller spise billigt og bruge pengene på alt det andet, London kan byde på?

Af Gitte Holtze
Mandag den 21. juni 2010



Side 1 | 2 | Næste »

De dyre

Verdens dyreste burger
Burgere forbindes normalt ikke med gourmet i verdensklasse, og slet ikke, når de langes over disken i en af verdens største fastfood-kæder, Burger King. Men for to år siden, i juni 2008, blev der ændret på den opfattelse, da kædens filial på Gloucester Road i London lancerede "The Burger".

En sag med kød fra masserede japanske Waguy-okser, Pata Negra-skinke, skalotteløg dyppet i Cristal Champagne, 25 år gammel Modena Balsamico, og en bolle bagt med hvidt trøffelmel og drysset med safran. Burgeren er opfundet af mesterkok og burger-guru Mark Dowding, som er ansat hos Burger King til at udtænke nye trends til menukortet.

Opskriften til "The Burger" har han  brugt seks måneder på, og den sælges kun en gang om ugen fra den ene filial i London. Overskuddet går til velgørende formål.

Hvad: Burger King, fastfood-kæde
Hvor: 85, Gloucester Road
Hvor meget: Ca. 1.100 kr.

Ramsays køkken
Hovedpersonen i Hells Kitchen, Gordon Ramsay, ejer og eller driver 13 restauranter i England, heraf er London-restauranten, som ganske simpelt bærer navnet Gordon Ramsay, med sine tre Michelin-stjerner formentlig en af de mest kendte. Restauranten, der kun har 13 borde, er som regel fuldt booket måneder frem i tiden, det skyldes dog ikke kun den begrænsede kapacitet, men også den kulinariske oplevelse, om et måltid her er.

Den syv retters menu prestige indeholder bl.a. foie gras, hummer ravioli og pighvar - kreeret og serveret til perfektion. Ramsay står ikke selv i køkkenet, men chefkok Mark Askew ved også, hvordan man laver mad. Sæt mindst tre timer af til besøget.

Hvad: Restaurant Gordon Ramsay, gourmetrestaurant
Hvor: 68 Royal Hospital Road
Hvor meget: Ca. 1.100 kr. for syv retter

Den fede and
Er man til molekylærgastronomi på højt plan, skal man til en anden af Londons stjernebelagte restauranter, The Fat Duck, der ligesom Gordon Ramsay har tre Michelin-stjerner. Og restauranten har, også ligesom Ramsay, kun 15 borde, så også her skal man være tidligt ude og heldig for at få et bord.

Ind imellem er det muligt at bestille enkelte retter, men det er Tasting Menuen, som består af 11 retter, for det er her, chefkok Heston Blumenthal har krøllet sin hjerne så meget, at man ikke troede, det var muligt, og opfundet retter som sennepsis, blodpølsemousse og sneglevælling. Vinlisten er på 50 sider og sælges glasvis fra ca. 100 kr. og op til 60.000 kr. for et glas Château Pétrus fra 1989. 

Hvad: The Fat Duck, gourmetrestaurant
Hvor: 1 High Street, Bray
Hvor meget: Ca. 1.300 kr. for 11 retter. Vin-menu til ca. 800 kr.

Næste: 3 billige måltider i London

Side 1 | 2 | Næste »

0 kommentarer | 


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Rügen er Bornholms tyske fætter

Tysklands største ø emmer af historie og har smuk natur, strandliv og stemning fra en svunden tid. Her er der oplevelser for hele familien. Læs mere

Flere sommerfly til New York

Delta Air Lines genåbner sommerruten fra København. I de første uger i juni med fire ugentlige afgange, men efter 17. juni med daglige fly. Læs mere

Check-in: Engelsk hygge

Duke House i Cambridge leverer en intim cocktail af hjemlig hygge og ærkebritisk indretning. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark