Search Rejseliv.dk Søg
 

3 dyre og 3 billige skiferier

Har du penge nok på kistebunden – eller bare en ualmindeligt forstående bankrådgiver – så er St. Mouritz i Schweiz stedet, hvor du skal på skiferie. Her mødes alle de rige, kendte og kongelige. Foto: Scanpix


Mange penge? Ingen penge? Rejseliv.dk guider til skiferier for enhver økonomi.

Af Judith Betak
Søndag den 30. januar 2011



Skiferie for ingen penge

1) Område: Vallåsen
Land: Sverige
Info: vallasen.se

»De danske alper« kalder vi uden blusel skianlægget på grænsen mellem Skåne og Halland, der ligger bare nogle timers kørsel fra København. Der er lidt over fem kilometer pister, og to stolelifter og tre slæbelifter til at fragte skiløberne op igen. Der er en faldhøjde på 145 meter, og længste nedfart er 1,2 kilometer. I denne sæson præsenteres en helt ny begynderbakke med egen lift og snekanoner.

Priser: Leje af skiudstyr for en dag: ca. 100 kr. for børn og 192 kr. for voksne. Liftkort for en dag: omkring 230 kr. for voksne og 188 kr. for børn 8-15 år. Yngre børn iført skihjelm kører gratis med lifterne.

2) Område: Zakopane
Land: Polen
Info: zakopane-life.com

Der er et eksotisk skær af nostalgi og gamle lifter over skiferier i de polske bjerge. Bedst sneforhold er der i bjergene mod syd, Karpaterne og Sudeterne. Højeste bjergkæde er Tatra med tinder op til 2.500 meter over havet. Her ligger Zakopane, Polens vinterhovedstad og mest internationalt kendte skisportby, med det, der kaldes Polens mest kendte gade: Krupówki. Det er her, man kan spotte polske kendisser i sæsonen. Men billigt er det stadig.

Priser: En dags skileje koster mellem 60 og 75 kr. og en uges liftkort mellem 300 og 500 kr. Der er 20 pister at boltre sig på. 15 er de letteste blå, tre røde og to svære sorte.

3) Område: Spindleruv Mlyn
Land: Tjekkiet
Info: spindleruv-mlyn.com

Priserne er ganske vist røget lidt i vejret i skiområderne, men generelt er Tjekkiet stadig et billigt rejseland, hvor priserne på mad og drikke er overkommelige. Et af de kendteste skiormåder er Spindleruv Mlyn. Det ligger i nationalparken »Krkonose«, og omfatter to skiområder, Svaty Petr og Medvedin, som ligger med tre kilometers afstand fra hinanden. Fire stolelifter, 11 slæbelifter og 16 km pister fordelt med otte km røde, seks km røde og to km sorte pister. Plus 70 km langrendsspor, der præpareres dagligt.

Priser: Leje af skiudstyr ca. 60 kr. om dagen, mens en uges liftkort koster mellem 800 og 960 kr.


Skiferie for mange penge


1) Område:
St. Moritz
Land: Schweiz
Info: stmoritz.ch

At tælle minkpelse siges at være et yndet tidsfordriv i den schweiziske by med de mange luksushoteller. I St. Moritz mødes alverdens royale, gammel- og nyrige samt diverse kendisser for at løbe på ski på de velpræparerede pister om dagen og dyrke nattelivet, når mørket falder på. Hver vinter arrangeres worldcup i polo på sne på den tilfrosne sø, og der er også vintergolf spillet med røde og grønne bolde. Med liftkort til Engadine-dalen har man skiløb på 350 km pister, hvor 80 af dem ligger i det lokale St. Moritz-område.

Priser: Et liftkort for en dag koster mellem 250 og 400 kr., og et seks dages liftkort til hele dalen lidt over 2.000 kr.

2) Område: Cortina d’Ampezzo
Land: Italien
Info: cortina.dolomiti.org

»Dronningen af Dolomittene« kalder italienerne kærligt skibyen, som regnes for at være landets mest luksuriøse. Det er især opholdet i den velbevarede by, der emmer af atmosfære, som tiltrækker de rige og de kendte – og vælger man et af de fem-stjernede de luxe-hoteller, ryger prisen på en skiferie op i det røde felt. Men selve skiløbet, adskiller sig prismæssigt ikke fra de fleste andre større skiområder.

Priser:  Et liftkort til den lokale dal, som omfatter Cortina d’Ampezzo, San Vito di Cadore, Auronzo og Misurina med 140 km pister, koster mellem 1.410 og 1.605 kr. for seks-dage for voksne. .

3) Område: Aspen, Colorado
Land: USA
Info: aspensnowmass.com

Hvad har Michelle Pfeiffer, Mariah Carey, David og Victoria Beckham, Kevin Costner, Seal og Heidi Klum, Lance Armstrong og Jack Nicholson til fælles? Jo, de er blandt den imponerende række berømtheder, der har feriebolig i Aspen, hvor »downtown« for foden af Aspen-bjergets pister har udviklet sig til et upscale shopping-område med bl.a. Dior, Louis Vuitton, Prada og Gucci plus en lang række gourmet-restauranter.

Priser: Liftkort dækkende skiområderne Snowmass Mountain, Aspen Mountain, Aspen Highlands og Buttermilk koster for en voksen for seks dage mellem 2.100 og 2.600 kr.

Læs også: Her er det bedste skiløb i Alperne

0 kommentarer | 


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere

Hvilke nationaliteter er mest sexede?

Sydamerika står stærkt, når det handler om sexede kvinder. Men hvor man ifølge de amerikanske kvinder finder mændene, kan nok overraske en dansk kvinde. Læs mere

Guide: 24 timer i Firenze

To timers flyvetur fra København og man er klar til et væld af kunst- og kulturoplevelser. Det geniale ved byen er, at det meste er samlet i den gamle bydel inden for gåafstand. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark