Search Rejseliv.dk Søg
 

10 nye SAS-ruter fra København

SAS åbner næste år 10 nye direkte ruter fra København. Scanpix


I sidste uge var SAS’ fremtid usikker, nu åbner selskabet 10 nye direkte ruter fra Københavns Lufthavn, og det giver nye feriemuligheder for danskerne.


Programmet for de seks flyvninger

Alanya, Tyrkiet: Mandag, onsdag og fredag i perioden fra d. 1. juli til d. 16 august

Biarritz, Frankrig: Mandag og fredag i perioden fra d. 28. juni til d. 16. august

Cagliari, Italien: Torsdag i perioden fra d. 4. juli til d. 15. august

Palermo, Italien: Fredag i perioden fra d. 21. juni til d. 16. august

Pula, Kroatien: Tirsdag i perioden fra d. 25. juni til d. 13 august

Thessaloniki, Grækenland: Onsdag og fredag i perioden fra d. 3. juli til d. 16. august


Af Natasja Gosch
Mandag den 26. november 2012



Mandag i sidste uge indgik ledelsen i SAS og de faglige organisationer en aftale.

Læs mere: Guide: Tidsfordriv i 9 transit-lufthavne

Nu åbner selskabet 10 nye direkte ruter og fortsætter altså med at styrke Københavns Lufthavns rolle som trafikknudepunkt.

Fire ud af de i alt 10 nye ruter fra København er allerede kendt. Det drejer sig om Newcastle, Budapest, Prag og San Francisco, der alle starter flyvninger næste år.

De seks nye ruter går til Alanya, Biarritz, Cagliari, Palermo, Pula og Thessaloniki. Det er sommerferieruter, der primært flyves i juni, juli og august med få ugentlige flyvninger.

Nordeuropas trafikknudepunkt
At SAS åbner nye direkte ruter, glæder Københavns Lufthavn og er med til fortsat at fastholde København som skandinavisk trafikknudepunkt. Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavn siger til CPH traveller:

”Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med SAS og vore øvrige partnere om trafikken i lufthavnen, så vi kan udvikle rutenettet og dermed styrke Københavns rolle som Nordeuropas trafikknudepunkt."

Nye flyvninger, nye muligheder
De nye flyvninger giver danskerne helt nye muligheder for næste års sommerferie. Flere af destinationerne, som Grækenland, Italien og Frankrig, er allerede kendt og brugt af danskerne i sommerperioden. Men flyvninger til helt nye destinationer åbner op for en anderledes sommerferie.

Alanya, Tyrkiet:
Nyd Tyrkiets luksus i Alanya med tyrkisk bad til omkring 100 kr. eller et af de prisvindende luksushoteller i Alanya eller omegn.

Læs også:
Forkælet i Tyrkiet
Tyrkiet har de bedste hoteller i Europa 

Biarritz, Frankrig:
Biarritz i Sydfrankrig kaldes også for surfernes paradis, hvilket gør det muligt at tage en aktiv ferie og surfe i bølgen blå. Derudover er den sydfranske by kendt for dens søde tand med lækre kager og god chokolade. Desuden er Biarritz kun en times kørsel fra den charmerende gastronomiske by San Sebastian i det nordlige Spanien.

Læs også:
Surfernes paradis 
Sæt gaflen i San Sebastian 

Cagliari, Italien:
Hovedbyen på Sardinien hedder Cagliari og er middelhavets næststørste ø – og i en klasse for sig. Med udgangspunkt i Cagliari kan man tage på opdagelse på Sardinien og se hele øen på en uge. Ellers er det øens smukke natur og enestående madkultur, der skal opleves.

Læs også:
Smag på Sardinien 
Sardinien rundt på syv dage  

Palermo, Italien:
Er man mere til italiensk storby, så er det Palermo, der er destinationen. Byen, som ligger på Sicilien, har sin helt egen stemning. Den er farverig og fascinerende, og på Sicilien kan man i øvrigt opleve både kultur, strand og historie.

Læs også:
Den sicilianske kulturbiks  
Fem sicilianske godbidder 

Pula, Kroatien:
Kroatien er blevet et mere udbredt ferieområde for danskerne, og det er der god grund til. Både på grund af det blå hav, men også historiske seværdigheder. Pula har fx et colosseum, der er mindst lige så imponerende og fantastisk som det i Rom – og langt mindre overrendt. Alt sammen fås i øvrigt til favorable priser, da Kroatien stadig er meget billigt.

Læs også:
Øhop på to hjul i Kroatien 
Flydende luksus i Kroatien 

Thessaloniki, Grækenland:
Grækenland er i disse dage mest omtalt på grund af den skrantende økonomi. Men det udelukker ikke landet som feriedestination. Thessaloniki, som også kaldes Thess, er landets kulturelle hjerte. Byen huser desuden mange studerende, hvilket giver byen et aktivt natteliv. Brug tiden i Thess, eller hop videre til Grækenlands smukke øer.

Læs også:
På ferie i kriseramte Grækenland
12 hemmelige græske øer

5 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af pedro, søn, 23/12/2012 - 14:55 - Indberet som upassende

joemadsen: SAS flyver ikke fra CPH til Wien. Men de har en code-share aftale med Austrian. Så det er det, du har booket.


Skrevet af joemadsen, tir, 04/12/2012 - 14:29 - Indberet som upassende

Vedr. SAS og destinationen Wien .

Jeg har booket en tur til Wien d. 23/12 og hjem d.5/1 med SAS. Og igen d. 18/1 og hjem igen d. 23/1. Alle 4 med SAS ... så jo SAS flyver til Wien . ;) mvh j


Skrevet af bentomdk, tor, 29/11/2012 - 11:54 - Indberet som upassende

Alt sammen meget godt, da det måske gavner nogle rejsende.

Men SAS overser hele tiden, at den største del af krydstogter i Middelhavet har på/afstigning i Genova og Barcelona. Her lukker man fuldstændig øjne og ører!

De flyver hverken til Genova eller Barcelona!.

Til Genova kan man dog komme, hvis man flyver til Milano. Her sørger man så selv for transfer frem og tilbage mellem lufthavnen og krydstogtterminalen, hvilket er ret så dyrt. Alternativt køber kun man rejser, hvor transfer er inkluderet, hvilket heller ikke er billigt da afstanden mellem Milano og Genova er ret lang.

Og så er der lige Wien, en af dejligste byer i Europa. Nej her flyver de heller ikke. Personlig ved jeg snart ikke, hvad jeg skal bruge SAS til.


Skrevet af Mikkel Mayner Lind, tir, 27/11/2012 - 14:01 - Indberet som upassende

Tak for kommentaren joemadsen . og ikke mindst rejsetips. Vh. Mikkel, redaktionen.


Skrevet af joemadsen, man, 26/11/2012 - 20:26 - Indberet som upassende

...dejligt at S A S åbner nye ruter....især den til nordgrækenland ...og mig bekendt bliver Thessaloniki ikke kaldt TESS....men Salonikki ...af os der har levet der og osse af de lokale ...:-)

se på http://www.saloniki.org

Der ligger et fantastisk område ca 90 min kørsel syd for byen. Det er især de to halvøer Kassandra og Sithonia der skal besøges. Den hellige halvø Athos kan ikke besøges.

Kan komme med flere hints og tips... ;-)

mvh

J


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Her spiser du allerbedst i Asien

8 af de 50 bedste restauranter i Asien ligger i Singapore. Her finder man også de allerbedste desserter og den mest spændende upcoming restaurant. Læs mere

Sydtysklands Gardasøen

Bodensee byder på store luftskibe, snørklede middelalderbyer og kulturel forskellighed. Og bare rolig – pizza, hvidvin og gebrokkent engelsk, skal man heller ikke til Italien for at få. Læs mere

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark